Påtvungen analfabetisme

17. juni 2016

Uden punktskrift støder mennesker med synshandicap på barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De unge aner ikke, hvad de mister, når de opgiver punkt, siger Thorkild Olesen.

 

"Det er en form for analfabetisme, som mennesker med synshandicap bliver påført, når de ikke in-troduceres til punktskrift, eller når de ikke får mulighed for at holde deres punktskrift ved lige."

Så klar i mælet er IBOS' bestyrelsesformand Thorkild Olesen, når talen falder på betydningen af punktskrift. I sin egenskab af landsformand for Dansk Blindesamfund og i andre fora har han mar-keret sig som en forkæmper for punktskrift, for som formand for World Braille Council kan han se, hvordan punktskrift over alt i verden er under pres på grund af den teknologiske udvikling:

"I nogle lande har man nedprioriteret undervisningen i punktskrift med henvisning til, at når nu man har en iPhone, der kan tale, er der ingen grund til at lære punkt. Sådan argumenteres der ikke direkte herhjemme, men udbredelsen af talesyntese har uden tvivl sat punktskrift under pres."

Der eksisterer i dag ikke sikker viden om, hvor mange punktskriftlæsere, der findes i Danmark. Tid-ligere havde NOTA et overblik på grund af udlån af materiale, men i dag kan bøger bestilles 'on demand' fra datafiler. Hos Dansk Blindesamfund har medlemsbladet oplevet en nedgang i antal abonnenter de seneste tre år, men eftersom medlemmerne selv kan downloade medlemsbladet kan det ikke bruges som sikker indikation på, at antallet af punktlæsere falder.

Børn med synshandicap lærer punktskrift i skolen. Erfaringerne viser dog, at en del forsømmer at holde deres punktfærdigheder ved lige som voksne. Nyblinde voksne kan lære at læse punkt, selv-om det er sværere at lære at føle den taktile skrift som voksen, men mange nyblinde introduceres aldrig for punkt. De, der gør, opnår måske ikke en læsehastighed, så de kan læse en roman, men til gengæld bruger de punkt i hverdagen til at afmærke krydderierne på køkkenhylden eller læse en dagsorden før et forældremøde.

Dollars eller euro?

Talesyntese kan imidlertid ikke erstatte punktskrift, fortæller Daniel Gartmann. Han er IKT-konsulent på IBOS og er for nylig trådt ind i Det Danske Punktskriftsnævn. Tidligere har han været medlem af kernekompetencegruppen for punktskrift.

"Mange nyblinde bliver ikke præsenteret for punktskrift i dag. Men i mit arbejde med rådgivning af synshandicappede under uddannelse eller i beskæftigelse kan jeg se, at det stiller borgeren ringere, hvis de ikke lærer punkt. Du mister adgang til information, hvis du kun benytter talesyntese," for-tæller han og giver nogle konkrete eksempler:

"Telefonnumre oplæses som ét tal, og emailadresser oplæses som ét ord. Jeg havde for nylig en bruger, som skulle læse regnskaber som en del af sit arbejde. Han kunne ikke læse punkt, så han brugte talesyntese - men den registrerede ikke, om der stod plus eller minus foran tallene, ligesom den ikke skelnede mellem dollars og euro."

På de fleste arbejdspladser er der desuden situationer, hvor evnen til punktlæsning er nødvendig:

"Hvis du skal holde oplæg eller lave en præsentation, kan du ikke læse dine noter, hvis du ikke kan punkt. Så skal du have en øresnegl i det ene øre og samtidig stå og formidle foran andre. Det funge-rer ikke særlig godt. Det samme gælder til møder, hvor man forventes at kunne deltage i samtalen, men samtidig orientere sig i en dagsorden eller nogle bilag."

Skriftsproget giver identitet

Daniel Gartmanns vejledning tager altid udgangspunkt i brugernes individuelle behov, men erfa-ringsmæssigt ved han, at de fleste synshandicappede er bedst tjent med en kombination af talesyntese og punktskrift. Foruden de konkrete barrierer for inklusion, man kan støde ind i, hvis man udelukkende bruger talesyntese, går man ifølge Daniel Gartmann også glip af en del af den kulturelle overlevering, som finder sted gennem skriftsproget:

"Punktskrift er jo et skriftsprog for os, som ikke kan læse med øjnene, og et skriftsprog rummer en masse viden, som knytter an til vores identitet. Det er svært at lære at stave, hvis du ikke har et skriftsprog, og en talesyntese kan ikke fortælle dig, om din kollega hedder Dorte med eller uden H. Det kan være svært at påvise betydningen af den form for viden, men det betyder ikke, at den ikke eksisterer."

Thorkild Olesen giver ham ret:

"Når du kun bruger talesyntese, mister du fornemmelsen af at læse. Fornemmelsen af, at du kommer nogle vegne i en bog eller en artikel. Du mister også nogle nuancer i sproget, som talesyntesen klipper væk, fordi den behandler det hele ens. At høre et digt læst op med talesyntese er for eksem-pel helt galt. Men også i sammenhænge, hvor det er vigtigt, at forståelsen er helt præcis - for ek-sempel i en juridisk tekst - er talesyntesen utilstrækkelig."

Man skal kunne læse et landkort

Thorkild Olesen er selv født i 1970 og hører dermed til en af de sidste generationer, som er vokset op uden IT-teknologi som en naturlig følgesvend. Han var derfor mere eller mindre nødt til at lære punktskrift, da han mistede synet som helt ung. Siden læste han sig igennem historiestudiet på Aar-hus Universitet, et af den akademiske verdens mest læsetunge studier, og den dag i dag bruger han punktskrift i et omfang, så han tvivler på, om han kunne bestride sine poster, hvis han ikke var punktlæser:

"Det ville i hvert fald være en del sværere. En stor del af mit arbejdsliv består af møder, og der er jeg afhængig af at kunne tage noter, uden at det forstyrrer de andre mødedeltagere - eller mig selv."

Også i sit uddannelsesforløb har Thorkild Olesen været afhængig af at kunne skrive punkt:

"Noget af det, jeg altid har brugt punkt til, er at skrive noter. Når jeg læser faglitteratur, opretter jeg en fil i punkt, så jeg kan gå tilbage og orientere mig om, hvad hovedindholdet i teksten var. Det er ret væsentligt for, at man kan huske og bygge videre på viden. Desuden er der alt det, der handler om at kunne læse et søjlediagram eller et landkort. Hvis man kan punkt, kan man også aflæse taktile figurer. Der er ikke nogen, der kan forklare, hvordan et verdenskort ser ud, så man kan forstå det - og jeg ville aldrig have kunnet skrive speciale om Jugoslavien, hvis jeg ikke havde kunnet læse et kort."

Thorkild Olesen mener, at nedprioriteringen af punktundervisning til børn og voksne står i vejen for målsætningen om, at flere mennesker med synshandicap skal ud på arbejdsmarkedet.

"Konsekvensen bliver dårligere uddannede blinde. Det er vores skriftsprog, og det er svært at tage en uddannelse uden at have et skriftsprog. Der er jo heller ingen, der kan forestille sig, at man ikke længere skulle lære børn håndskrift i skolen. Men det er et hestearbejde at lære punkt, så det er nemmere at stikke folk en talesyntese. Og mange unge taber motivationen til at vedligeholde punkt, når de er ude af folkeskolen. De unge mister imidlertid mere, end de nogensinde kan forestille sig, hvis de ikke hænger på."

I løbet af 2016-2017 udbyder IBOS en række gratis kurser med henblik på at styrke undervisningen i punktskrift. Det første kursus henvender sig til synsprofessionelle, der ønsker at kunne vejlede om brug af punktskrift som synskompensation. Se mere under vores kurser.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune