Ny opskrift på jobskabelse

Klokken er lidt over 12, og der lugter af madpakker i 3.x. Ved tavlen er Marianne Christensen ved at gennemgå klassens lektier til næste uge. En dreng vipper på stolen og falder, andre taler om hvad et referat er, og gulvet er et virvar af skoletasker, løbehjul og overtøj.

Sådan en time kræver sit, når man er blind på det ene øje og svagsynet på det andet. Men det var langt hårdere for Marianne Christensen overhovedet at få et job. Ni måneder og mere end 80 ansøgninger tog det fra hun blev færdiguddannet som lærer, og undervejs hjælp IBOS-projektet "Ny praksis". her har man afprøvet nye metoder til at få mennesker med nedsat syn i arbejde.

Og det der virker er en indsats, som kombinerer individuel støtte til den enkelte med stor viden om synsproblematikker og løsninger.

BEHOV FOR EKSTRA SKUB

Projektet Ny Praksis blev skabt for at forbedre den dystre beskæftigelsesstatistik, hvor kun hver tredje af Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsdygtige alder er tilknyttet arbejdsmarkedet. Og bare 11 procent er ansat på almindelige vilkår. Erfaringerne tyder på, at både arbejdsgivere og synshandicappede har brug for et ekstra skub for at finde sammen.

"Med den rette synsfaglige indsats kan man flytte folk. Det handler både om at ruste den ledige til at håndtere sit synsproblem i forhold til job, men også om at skaffe kontakten til en konkret arbejdsgiver og så give ham tillid til, at man kan overvinde de fleste udfordringer via synskompenserende teknikker og hjælpemidler," siger Lise Plagborg, projektleder i Ny Praksis.

51 personer har været tilknyttet projektet, som er afsluttet i 2013 efter to år. Cirka 30 af deltagerne blev vurderet parate til arbejdsmarkedet og af dem kom 12 i job, mens 6 fik hjælp til at beholde et eksisterende arbejde. 

Tillid og ærlighed i doser

En af nyskabelserne i projektet er at opsøge kontakt med potentielle arbejdsgivere.

"Hvis man ringer og siger, at jeg er synshandicappet og søger job, siger mange nej tak for en sikkerheds skyld, fordi det lugter af bøvl. Man skal istedet skabe en relation og aftale et møde, så man kan lave en plan for, hvordan eventuelle problemer løses. Det er min erfaring, at vi kan sælge tillid med vores synsfaglige ekspertise, fordi vi oftest har mødt og overkommet de fleste udfordringer før," siger Lise Plagborg.

Det var også, hvad der skete for Marianne Christensen. Hun holdt op med at skrive om sit synshandicap allerede i ansøgningen og får et lønstilskudsjob på en skole, som senere fører til fastaansættelse.

"Jeg havde haft en strategi om at være ærlig, men via Ny Praksis blev jeg mere bevidst om selv at styre, hvornår og hvordan jeg vil fortælle om mit syn. Ellers får en arbejdsgiver alt for let ved at sortere mig fra, når der ligger 100 ansøgninger i bunken," siger hun.

en proces i små dele

Ifølge Lise Plagborg er netop lønstilskud og praktikophold på potentielle arbejdspladser meget ofte en gevinst for mennesker med nedsat syn.

"Det nedbryder processen i små dele, så man for eksempel ikke skal betale løn fra dag et, men kan finde ud af, hvad den blinde eller svagsynede kan, før man beslutter sig for at ansætte," siger projektlederen.

Marianne Christensen er dog meget bevidst om, at hun stadig skal gøre noget ekstra for at være på arbejdsmarkedet.

"Det vigtigste er, at man er opmærksom på ikke at opføre sig som om, man har fået et job på andres nåde. Man skal byde ind og være så meget på forkant, som man har overskud til," siger hun.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune