Ny hjælp til folk med hjernerystelse

10. marts 2016

Hvid stok, førerhund eller stærke briller er ikke en del af fremtidsplanen, for synet er normalt. Alligevel kan mennesker, der har fået hjernerystelse, efter al sandsynlighed få nytte af IBOS’ specialviden. For når man efter en hjernerystelse ikke kan læse på en computer, iPad eller smartphone – måske heller ikke efter længere tid – minder situationen om vilkårene for mennesker med synsnedsættelse.

Det er logikken bag et pilotprojekt, hvor fire personer med symptomer på hjernerystelse i januar 2016 får undersøgt, hvilken forskel det kunne gøre for dem at lære at bruge et computerprogram, der læser op fra skærmen, så deres egne øjne ikke skal glide hen over de digitale sætninger.

Samtidig har IBOS fået flere henvendelser fra borgere, der søger hjælp efter en hjernerystelse.

”Vi har en formodning om, at de vil have gavn af at lære at bruge skærmlæser og andre synskompenserende programmer. Derfor undersøger vi nu denne nye målgruppe, selv om personerne ikke har en målbar synsnedsættelse,” siger Trine Tangsgaard, afdelingschef i Erhverv og Kursus på IBOS.

Hjælp til trætte hjerner

Når man får svært ved at læse på en skærm efter en hjernerystelse, skyldes det ofte, at hjernen hurtigt bliver træt. Man bliver for eksempel svimmel, ekstra følsom over for lys, ser dobbelt eller sløret.

For nogle af deltagerne i IBOS' pilotprojekt er følgerne af hjernerystelsen fuldt undersøgte, måske fordi skaden er af ældre dato, og mange har allerede fået alle gængse former for målrettet rehabilitering. Andre har en yngre hjernerystelse, som endnu ikke er færdigudredt. For begge grupper gælder, at de måske kan have gavn af at få hjælp på nye måder.

”Der er flere specialiserede aktører, som allerede arbejder med mennesker med hjernerystelse. Vi vil undersøge, om vi kan supplere med en anden form for hjælp ikke mindst til de, der har fået at vide, at der ikke er mere at gøre ved deres problemer,” siger Trine Tangsgaard.

”Der er i dag et stærkt fokus på, at man skal være på arbejdsmarkedet, og det kræver ofte, at man kan begå sig på en computer. Så både borgere og jobcentre har en interesse i at få afklaret, om denne gruppe har gavn af at lære synskompenserende programmer og teknikker, der kan løse nogle af de opgaver, de ikke længere selv kan både på jobbet og i privatlivet,” siger hun.

Blive klogere på mulighederne

Pilotprojektet rummer i første omgang en udredning på fire timer for at finde frem til hvilke synskompenserende hjælpemidler, deltagerne kan have gavn af i forhold til at kunne bruge en computer, en telefon eller læse og skrive, og udredningen resulterer i et forslag til de gavnlige IT-programmer eller hjælpemidler.

Det kan for eksempel være et skærmlæserprogram, hvor en syntetisk stemme læser op fra skærmen, eller at man lærer at håndtere symptomerne efter hjernerystelsen på en ny måde, så man bedre kan fungere. Begge dele underviser IBOS’ ansatte allerede mennesker med synsnedsættelse i.

”Pilotprojektet skal også helt grundlæggende gøre os klogere på målgruppen og fortælle, om vi har skruet den rigtige form for udredning sammen til netop disse mennesker, og hvornår det for disse mennesker giver mening eventuelt at lære synskompenserende teknikker,” siger afdelingschef Trine Tangsgaard.

 

Kontakt socialrådgiver Susanne Rudkjær på srn(at)remove-this.ibos.kk.dk, hvis du vil høre mere om pilotprojektet eller andre muligheder for mennesker med læse- og synsproblemer efter en hjernerystelse.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune