Ny forplads med flere funktioner

18. december 2015

Jernrør bugter sig op og ned og former en sti hen over pladsen foran IBOS' hovedindgang. Hundredvis af må pærer lyser ud gennem jernet, og hvis man sætter sig på en af bænkene, kan man lytte til musik eller fortællinger.

Skulpturen på IBOS' forplads forener kunst og brugbarhed. Den er udformet af billedkunstnerne Signe og Niels Guttormsen og Berthelsen & Scheving Arkitekter, og fungerer både som udsmykning og som træningsbane for orientering og mobility, altså det at kunne færdes sikkert og selvstændigt, når man har et synshandicap.

Knirken og knips

Lydreflekterende plader er monteret på de bugtende jernrørene. Hvis man knipser med fingrene eller klikker med tungen, når man går forbi pladerne, kan man høre, hvordan lyden forandrer sig. Det er den teknik, mennesker med synshandicap benytter sig af, når de bruger såkaldt ekkolokalisering til at orientere sig med.

Teknikken minder om en flagermus' måde at orientere sig på: Ved at lytte til, hvordan lyde bliver sendt tilbage fra mure, vægge, træer og altså også knipseplader, får man besked om forhindringer i omgivelserne og kan bevæge sig udenom dem.

På samme måde er der lagt knirkende plader i asfalten på pladsen dér, hvor stien gennem skulpturen ændrer rute. Det giver mennesker med synshandicp besked om, at nu skal de være klar til at gå i en ny retning.

Inspirere tilgængelighed

Mange af elementerne på pladsen er kendte i udlandet men ikke tidligere brugt i Danmark. Andres bruges på nye måder end sædvanligvis her i landet.

Det er IBOS' ønske med forpladsen at inspirere andre til at inkludere tilgængelighed i projekter i det offentlige rum og således gøre dem til steder, hvor også mennesker med synshandicap kan færdes trygt og med fornøjelse.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune