IKT-Messe & Konference 2014

8. august 2014

Lyt til faglige oplæg, se de mest innovative produkter og mød både fagfolk og brugere. I løbet af to dage får du præsenteret og demonstreret det nyeste inden for teknologiske hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne.

Arrangementet foregår på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 2 og onsdag den 3. september og byder på både foredrag, seminarer, workshops, vidensdeling, udstilling og demonstration af konkrete hjælpemidler indenfor IKT (informations- og kommunikationsteknologi).

Der er faglig viden at hente for både undervisere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedspersonale, konsulenter og medarbejdere på landets kommunikationscentre og jobcentre. Konferencen er inddelt i fem faglige spor, der fokuserer på informations- og kommunikationsteknologi, specialundervisning, velfærdsteknologi og tale-, høre- og synsområdet. Under hvert af de faglige spor vil der være emner, aktuelle cases og erfaringer fra det virkelige liv i forhold til hjælpemidler og produkter samt valg og implementering af hjælpemidler. Du kan bl.a. høre et oplæg om lovgivningen bag bevilling af hjælpemidler.

Se mere i det fulde faglige program her.

Konferencen byder også på et udstillingsområde, hvor du blandt andet kan møde Living IT Lab, Kommunikationscentret Hillerød og Oribi AB fra Sverige.

Deltag, når IKT-Messe & Konference 2014 åbner for to dage med udvikling, innovation og networking.

Læs mere om IKT-Messe & Konference og tilmeld dig på dette link

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune