IBOS-unge i praktik

19. september 2013

Der skal mange grøntsager til at mætte en børnehave og mange telefonnumre til at fylde en kundedatabase. Det ved 22-årige Nikoline Forsberg og 20-årige Mohammed Al-Saadi efter to ugers praktik i et institutionskøkken og et it-firma.

Selvom der var mange spændende opgaver og søde kolleger, så forestiller de sig alligevel en helt anden fremtid på arbejdsmarkedet. En uden skarpe tidsfrister, med mere social snak og allerhelst i velkendte rammer, der passer bedre til øjne, som langt fra ser normalt. Og det er netop derfor, at praktikophold er vigtige for Instituttets STU-elever, mener lærer Marianne Mikkelsen.

”Det er en stor udfordring at komme til et fremmed sted med nye mennesker, nye ruter og ny indretning, når man ikke ser særlig godt, så de fleste skal presses lidt ud af comfort-zonen. Men ligeså skeptiske de kan være på forhånd, ligeså stolte er de typisk bagefter, når de til deres egen overraskelse opdager, at de kunne mere end de troede,” siger hun.

Debut på en arbejdsplads

Der er praktik to gange to uger om året, når man går på STU IBOS, og for en del elever er det første gang, de er på en arbejdsplads.

”Mange har ikke været i erhvervspraktik, fordi folkeskolen syntes det var for besværligt, og samtidig ved vi fra undersøgelser, at en del forældre forsømmer at fortælle deres synshandicappede børn om jobs, fordi de ikke regner med, at de kommer til at arbejde,” siger Marianne Mikkelsen.

Mange STU-elever kan derfor ikke forestille sig, hvad der foregår i løbet af en arbejdsdag.

”Praktik sætter konkrete oplevelser på det, man ikke kan lære i skoleregi, for eksempel at det nogle steder er uhørt at snakke arbejde i pauserne, så man skal kunne finde på andre emner. Så praktik handler i virkeligheden mere om sociale kompetencer og kendskab til arbejdsmarkedets uskrevne spilleregler end om at afklare, hvad man vil være når man bliver stor,” siger Marianne Mikkelsen.

Snak og gode hænder

Mohammed Al-Saadi var i praktik i virksomheden Sensus i foråret 2013, der tester tilgængelighed på hjemmesider. Han vurderede blandt andet websites med sit nedsatte syn og tjekkede om en videoafspiller fungerede med det synskompenserende program Jaws.

”Folk var flinke, og jeg kunne godt lide det. Jeg blev klogere på, hvordan man fordeler opgaver og spørger om hjælp,” siger han. Alligevel er Mohammed Al-Saadi mere begejstret for en tidligere intern praktik på Instituttet, hvor han hjalp til i receptionen med at frankere breve, makulere papirer og tage imod telefonopkald.

”Jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk, så det er lige noget for mig at sidde sådan et sted. Det kunne jeg måske godt tænke mig engang,” siger han.

Nikoline Forsberg har også via flere praktikophold fået øjnene op for, hvad hun har lyst til.

”Jeg tog i børnehaven for at komme ud og lave noget med mennesker og bryde mine trygge rammer. Det var sjovt og lidt af en overvindelse, men der er alt for tætte tidsrammer til mig, når børnene skal have mad på et bestemt tidspunkt. Jeg bliver presset og stresset,” siger hun.

Istedet er det to uger på Instituttets væveskole, som inspirerer Nikoline Forsberg.

”Jeg kan godt lide at lave noget praktisk med hænderne. Jeg skal ikke have snuden nede i en bog. Jeg vil gerne have et erhverv, hvor jeg gør noget for mennesker, og det kunne godt være at undervise i vævning noget af tiden og så måske være pædagogmedhjælper i en vuggestue. Jeg kan godt lide børn og helst de små, som ikke stikker af, for det er rarest, når man ikke ser så meget,” griner hun.


STU IBOS er interesseret i nye praktiksteder. Man kan få rådgivning om synsproblematikker, eleven kan have en bisidder med, og Instituttets mobility-instruktører kan lære eleven at færdes på stedet. Kontakt praktikansvarlig Marianne Mikkelsen på mik(at)ibos.dk

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune