Europæiske unge på IBOS-camp i april

14. marts 2013


16 unge fra Irland, Rumænien, Frankrig og Danmark mødes i den 21. - 28. april på Instituttet for Blinde og Svagsynede til den såkaldte Copenhagen Game and Play Camp 2013.

De unge er alle mellem 17 og 25 år og kommer her for at dyrke deres interesse for at spille musik og forskellige former for både fysiske og online spil, men ugen handler i lige så høj grad også om, at unge med nedsat syn eller blindhed kan møde ligesindede fra andre lande og få indblik i hinandens kulturer.

Ofte rejser unge med et synshandicap nemlig mindre end seende på samme alder og har derfor sværere ved at få internationale oplevelser og bl.a. træne deres engelsk-kundskaber.

Copenhagen Game and Play Camp 2013 er sponseret af EU's Youth in Action og af Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune