Erhvervslivets nobelpris til Telehandelshuset

Blinde og svagsynede er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet. Det beviser Telehandelshuset i Høje Taastrup til fulde ved at løse telemarketing-opgaver på markedsvilkår med medarbejdere med nedsat syn. Og nu hædres virksomhedens direktør med en stor international pris.

Den 14. maj 2013 fik Connie Haasemann overrakt det, der kaldes erhvervslivets nobelpris, "Oslo Business for Peace Award". Hun er udvalgt blandt fem forretningsfolk fra hele verden, og det er blandt andre modtageren af Nobels Fredspris i 1996, Muhammad Yunuf - manden bag mikrolån, der har peget på Connie Haasemann som værdig vinder.

Idéen til Telehandelshuset blev oprindelig udviklet på IBOS, og institutchef Klaus Høm glæder sig over anerkendelsen af virksomheden.

"De har skabt en forbilledlig succes, som viser, at sund forretning og socialt ansvar kan gå hånd i hånd. Jeg håber, det vil inspirere flere arbejdspladser til at ansætte borgere med funktionsnedsættelser," siger han.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune