En idealist takker af

10. juni 2014

Akuttjenesten, kurser for pårørende, Telehandelshuset og massøruddannelsen. Det er nogle af de tydelige aftryk, som fag- og udviklingschef Janne Hansen efterlader i synsverdenen, når hun om lidt går på pension. 

Det var egentlig ikke meningen, at alle hendes 45 år på arbejdsmarkedet skulle foregå på samme sted, men sådan blev det. For hun er drevet af et ideal om at give mennesker mulighed for at blive set og hørt, og gennem årtier har Janne Hansen omsat det til konkret handling.

”Selvom synsverdenen er lille, afspejler den det store i det små, og mit arbejdsliv har altid hængt sammen med det, der sker på et givent tidspunkt i samfundet. Jeg tror på, at man skal grave, hvor man står,” siger hun.

Arbejde for at mennesker bliver set og hørt

Det begyndte i 1969 midt i ungdomsoprøret, hvor arbejdet med udsatte børn og resocialisering af kriminelle var i høj kurs blandt nyuddannede socialrådgivere. Alligevel søgte Janne Hansen sit første job på et helt andet område: Hos Statens Institut for Blinde og Svagsynede, der netop var flyttet i nye bygninger i Hellerup. 

”Mine medstuderende syntes det lød kedeligt, men jeg kunne se, at der var noget at kæmpe for, fordi blinde og svagsynede var en lille og overset gruppe,” siger hun.

Det passede til den retning i livet, som Janne Hansen tidligt udpegede for sig selv.

”Jeg havde som barn en følelse af ikke at høre til, og jeg kan tydeligt huske den dag i skolegården, hvor jeg besluttede, at når jeg blev stor, ville jeg gøre noget for, at mennesker bliver hørt og set. Det var ligesom en bestemmelse,” siger hun.

Indsigt i andres livsvilkår

På den nye arbejdsplads var ledelsen optaget af tidens nytænkning på synsområdet, som det for eksempel kom til udtryk i amerikanske Thomas Carrolls bog om tyve tab ved blindhed.

”Filosofien var, at vi som ansatte ikke kunne læse os til, hvad det vil sige at miste så central en sans som synet. Det skulle vi erfare på egen krop, og derfor gik jeg rundt med bind for øjnene i tre dage og lærte mobility og måltidsteknik,” siger Janne Hansen.

Indsigten i andres livsvilkår førte til hendes første innovative idé: Et kursus for pårørende om at leve sammen med en, der har mistet synet.

”Det var nytænkende, eksperimenterende og inspireret af tidens tro på fællesskabets kraft. Vi arbejdede ud fra en tillid til, at mennesker i samme båd kan støtte hinanden,” siger Janne Hansen. 

Afsked med et korstog

Også i sit arbejde som socialrådgiver var Janne Hansen inspireret af tidens strømninger og den nye humanistiske psykologi. Mennesket skulle ses før handikappet og have lov at udfolde sine muligheder.

”Jeg var nok lidt en høg, for hvis en beslutning gik mine klienter imod, tog jeg til møder i kommunen, ringede op eller ledte efter paragraffer, indtil der var banet vej for, at man kunne få lov at bidrage med det, man kan og har lyst til,” siger Janne Hansen.

En dag opdagede hun dog, at kamplysten overskyggede evnen til at lytte. Hun gav en velhavende kvinde besked om, at lovgivningen ikke tillod økonomisk hjælp, og rådvild spurgte Janne Hansen, hvad hun så kunne gøre for kvinden. ’Jeg har bare brug for en, der lytter’, lød svaret.

”Pludselig gik det op for mig, at trods min ambition om at se og høre mennesket, så gjorde jeg det ikke selv. Jeg var på et indigneret korstog, men folk vil jo gerne selv kæmpe deres sag, hvis de får viden og kræfter til det,” siger Janne Hansen.

IBOS må flytte sig fra 'plejer'

Siden har hun fokuseret på at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med nedsat syn eller blindhed. Som leder af det tidligere IBS Erhverv står Janne Hansen bag en række af de særlige uddannelser, som også i dag giver mennesker med synshandikap beskæftigelse som blandt andet massør, musiker og telemarketingkonsulent.

”Det er ikke alle med et synshandikap, som kan tage en uddannelse på lige vilkår med seende. Den kamp er også vigtig, men der er en minoritet, som har brug for noget andet,” siger Janne Hansen.

Selvom hun nu går på pension, vil hun gerne spå om fremtidens kampe på synsområdet. 

”Jeg håber på visdom nok til, at der er plads til det særlige, som IBOS kan. For øjeblikket ønsker samfundet at løse mest muligt lokalt, så den højt specialiserede viden, som kun kan fastholdes få steder, er nødt til at bevæge sig derhen, hvor den efterspørges. Det kræver, at IBOS fortsat er i bevægelse og tør slippe historien om, hvad man plejer,” siger Janne Hansen.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune