Eksperthjælp til unge på vej i job

13. januar 2014

En ung kvinde og to unge mænd står midt på gulvet i et undervisningslokale. De bliver instrueret: "Træk vejret dybt. Mærk at I står godt på fødderne. Sig så, Uuuuuum."

De tre unge går på kurset IBOS Ung Erhverv, og de er lige nu i gang med retorikundervisning og nærmere bestemt at øve sig i at bruge stemmen varieret og med fuld kontrol i udfordrende situationer. Som når man skal præsentere sig selv overfor fremmede, for eksempel en mulig fremtidig arbejdsgiver.

IBOS Ung Erhverv er et nyt tiltag i det højt specialiserede arbejde, som allerede foregår på Instituttet for Blinde og Svagsynede, for at støtte alle mennesker med synsnedsættelse i at få muligheden for at leve et aktivt liv med uddannelse og arbejde.

HAR FÆRRE MULIGHEDER END SEENDE

Det nye tiltag retter sig mod unge over 18 år med nedsat syn, som har dobbelte eller flere udfordringer. Ud over synsnedsættelse har de også andre vanskeligheder, for eksempel med indlæring. Men i det formelle system møder de samme krav og forventninger som andre unge. I forhold til jobcentret er de slet og ret arbejdsløse og bliver præsenteret for forventningen om hurtigt at komme i job eller begynde på en uddannelse. Det gør andre unge også, men i modsætning til seende, har disse unge færre muligheder at gribe til i den situation.

"Man ved, at unge dagpengemodtagere ryger direkte i job for at undgå mødet med og kravene fra jobcentret eller en A-kasse. Det kan være en måde at skabe incitament på, men den virker ikke for de unge på IBOS Ung Erhverv," siger Lise Plagborg, der er projektleder på Instituttet for Blinde og Svagsynede og ekspert i arbejdsmarkedsforhold for mennesker med synstab.

De unge, som går i et IBOS Ung Erhverv-forløb, mangler faglige, sociale og personlige kompetencer til for eksempel at kunne tage et mere eller mindre tilfældigt, ufaglært arbejde. De har typisk generelle læringsvanskeligheder og har taget en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er for de, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. En del af dem er vokset op i beskyttende miljøer, hvor omgivelserne har givet dem yderst højt service.

ET VOLDSOMT SKIFT

Samtidig er det yderst sjældent, at et ungt menneske med synstab har fritidsjob. Ligesom nogle eksempelvis aldrig har været med en forælder på arbejde. Typisk er de unges kendskab til arbejdsmarkedet minimalt, og deres forventninger kan være urealistiske. Men i jobcentret bliver det forventet af dem, at de er eller i løbet af kort tid bliver erhvervsafklarede.

"Det er et voldsomt skift for de unge. De går fra ikke at have følt sig specielt handikappede til at være voldsomt handikappede, når de kommer i kontakt med Jobcentret," siger Claus Bonde, der er socialrådgiver, unge- og synskonsulent i IBOS' ungeafdeling.

Projektleder Lise Plagborg beskriver situationen efter ungdomsuddannelsen som en udfordring, der er så stor, at den kan vælte disse unge mennesker.

"De går i sort, når det går op for dem, at det her er realiteterne," siger hun.

En del af de unge i IBOS Ung Erhverv-forløb ville sandsynligvis tidligere være blevet førtidspensionerede. Med de senere års forandringer i social- og arbejdsmarkedspolitikker og regulativer er den situation ændret.

"De unge befinder sig i et landskab, hvor alle skal have en ordinær uddannelse og et ordinært job. Det er en enorm udfordring," siger Claus Bonde.

DEN ENKELTES BEHOV

I hverdagen i Ung Erhvev-forløbet bliver erhvervsafklaring og undervisning kombineret. Det sker i grupper og individuelt, sådan at både erfaringsudveksling og den enkeltes nøjagtige behov bliver tilgodeset. De fleste unge får undervisning i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og brug af elektroniske hjælpemidler. Ideen er at støtte de unge med så mange kompenserende hjælpemidler og kompetencer, at de kan bestride et arbejde.

En del får også træning i orientering og mobility, altså de særlige færdigheder, som blinde og stærkt svagsynede personer benytter for at kunne færdes selvstændigt, især brug af den hvide stok. Og typisk er også intensiv ADL-træning på programmet. Det vil sige, at de unge bliver trænet i synskompenserende teknikker, sådan at de kan håndtere almindelige, dagligdags opgaver, som ellers kan være en udfordring for dem.

HELHEDSORIENTERET STØTTE

Også sociale kompetencer trænes. Al erfaring viser, at det kræver en særlig indsats for et menneske med synsnedsættelse at blive del af et almindeligt arbejdsfællesskab. Det handler om alt fra at være pæn og ordentlig i tøjet til at tale med om fodboldlandskampen i går - selvom man ikke kan se TV.

Således trækker Ung Erhverv-forløbet på erfaringerne fra IBOS' Ny Praksis-projekt, der har afprøvet nye metoder til at få mennesker med nedsat syn i arbejde. Ny Praksis-projektet kom blandt andet frem til, at det kræver et bredt spektrum af kompetencer - fra personlige over sociale til faglige.

Også Ung Erhverv bruger denne helhedsorienterede tilgang. Dels for at gøre de unge så kompetente som muligt. Og dels for at støtte dem i at forme realistiske ønsker og forventninger til deres fremtidige uddannelse og arbejde. Samtidig kan de unge komme i praktik på IBOS, sådan at de kan prøve kræfter med arbejdslivet i et trygt miljø, før det bliver for alvor overfor en arbejdsgiver.

"Vi arbejder grundlæggende med at ændre den situation, hvor unge mennesker med nedsat syn bliver passivt forsørget. Håbet er, at vi kan åbne mulighederne for længerevarende udviklingsforløb. For det tager tid, og som situationen er nu, har de unge mellem tre måneder og et år afhængig af deres hjemkommune til at blive erhvervsafklarede i," siger Ditte Lise Juul Pedersen, der er teamleder for IBOS' arbejde med unge.

"DET FØLES RIGTIG GODT"

IBOS Ung Erhverv tager således fat på et område, som også landets kommuner har stærkt fokus på: At støtte alle unge til at blive parate til et selvstændigt liv på arbejdsmarkedet.

"Det er et politisk ønske, et kommunalt behov og i borgerens interesse. Det er dét vi rammer med IBOS Ung Erhverv. Og vi oplever, at kommunerne tager godt imod, for de ved ikke, hvordan de bedst støtter disse mennesker," siger Claus Bonde.

I undervisningslokalet er de tre unge kommet igennem stemme- og vejrtrækningsøvelserne. De er enige om, at det er svære og udfordrende øvelser, fordi de føles 'mærkelige' at udføre. Samtidig er der tilslutning til, at retorikundervisningen giver brugbare redskaber. Alle er blevet bedre til at sidde ret op ved et bord, kigge personen på den anden side lige i øjnene og holde armene i ro, når et vigtigt budskab skal leveres.

Og deres bevidsthed om at forme deres budskaber kort og præcist er blevet højnet:

"Jeg kom til at snakke for meget og forklare og forklare, når jeg skulle præsentere mig selv," siger en, og en anden supplerer:

"Jeg gik alt for meget i detaljer tidligere og kom også til at fortælle om ting, jeg var utilfreds med. Nu siger jeg ikke så meget, men jeg fortæller, hvad jeg kunne lide ved at være i praktik. Det er svært at huske det hele, for det er mange nye vaner. Men det føles meget godt."


Vil du høre mere om IBOS Ung Erhverv, så skriv en mail til teamleder Ditte Lise Juul Pedersen på dljp(at)ibos.dk.

Læs om IBOS' rådgivning af og om unge.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune