76 kroner var kommunens pris for at hjælpe mand med synshandicap i arbejde

17. marts 2015

Er det egentlig fornuftigt, at en kommune bruger penge på at hjælpe en borger med handicap i job?

Nogle vil afvise spørgsmålet, fordi det med den økonomiske vinkel ikke tager faktorer som livsværdi og værdighed med i regnestykket.

Specialfunktionen Job & Handicap, SJH, har kigget nærmere på prisen på beskæftigelsesindsatser for mennesker med handikap. Det korte svar er, at indsatserne er både fornuftige og billige. SJH er tilknyttet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og hjælper jobcentre landet rundt, når mennesker med handicap skal i arbejde.

Engangsudgift for beskæftigelse: 76 kroner

Det er ordningerne for kompenserende hjælpemidler og personlig assistance, som Specialfunktionen Job & Handicap har undersøgt.

I 25 regnestykker med cases og udgifter hentet hos jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Vejle, Slagelse og Vordingborg kommuner bliver det gjort op, hvad det har kostet at hjælpe en borger med handicap i beskæftigelse. Samtidig bliver prisen sat overfor den udgift til overførselsindkomst, som kommunen sparer.

Et eksempel er en 47årig mand med synshandicap, som fik et fleksjob i et supermarked og bevilliget et enkelt hjælpemiddel. Kommunens udgift til fleksjobbet er 3.850 kroner om måneden. Den udgift træder i stedet for ledighedsydelse på 10.850 kroner om måneden i halvandet år, hvorefter ydelsen stiger til 15.500 kroner om måneden.

Hjælpemidlet, som satte manden i stand til at bestride sit fleksjob, er en lup i lommestørrelse og med lys. Den kostede 152 kroner. Staten refunderer 50 procent af den udgift.

Kommunens samlede engangsudgift var altså 76 kroner.

”Slet og ret økonomisk gevinst”

Specialfunktionen Job & Handikap opfordrer jobcentrene til at bruge de kompenserende ordninger strategisk og så tidligt i et arbejdsløshedsforløb som overhovedet muligt.

På jobcentret i Vejle er ordningerne for hjælpemidler, mentorskab og personlig assistance vigtige redskaber, når en borger skal hjælpes til at beholde sit job eller få et job efter arbejdsløshed. Og ordningerne har reel effekt ikke mindst når det gælder at fastholde mennesker i job, lyder det fra Vejle:

”Der er slet og ret økonomisk gevinst i det her,” siger arbejdsmarkedschef Michael Petterson til SJH.

Kommuner skal se længere end ét budgetår

”Vi hører alt for ofte, at særligt tilrettelagte uddannelser til mennesker med eksempelvis synsnedsættelse er alt for dyre for kommunekassen,” siger IBOS’ chef Klaus Høm.

”Sandheden er, at det er en super god forretning for hele samfundet at også mennesker med handicap bliver en del af arbejdsmarkedet. Og så har vi end ikke taget den værdi og livskvalitet med, som hører til at være en del af samfundet på lige fod med alle andre,” siger IBOS-chefen.

Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen er enig.

”Kommunerne er nødt til at se lidt længere frem end blot det enkelte budgetår, og politikerne skal turde tænke langsigtet, hvis vi virkeligt mener, at mennesker med handicap skal være en del af arbejdsmarkedet,” siger han.

Jobcentret i Odense råder ifølge Specialfunktionen Job & Handikap andre jobcentre til at sikre, at de fra første kontakt med en borger ved, om hun eller han har et handicap, sådan at de straks kan yde den mest kompetente støtte og sætter eventuelle kompenserende ordninger i gang. I Odense inkluderer de derfor spørgsmål om helbred i det skema, som nye arbejdsløse skal udfylde.

Samfundsøkonomisk gevinst

Erfaringerne fra for eksempel Odense og Vejle jobcentre bekræfter i vid udstrækning resultaterne af flere omfattende undersøgelser.

Senest udgav konsulentfirmaet COWI i 2014 en rapport bestilt af Det Centrale Handicapråd, som viser, at hvis det giver markante samfundsøkonomiske gevinster, hvis bare en enkelt procent af mennesker med handicap kommer i arbejde frem for at leve på overførselsindkomst. Ifølge rapporten er det en god forretning at bruge op til 270.000 kroner om året, hvis effekten er, at en person kommer i ordinært arbejde i stedet for at få førtidspension.

Nye tal fra Aalborg Universitet viser, at erhvervsfrekvensen blandt personer med synshandicap er ekstremt lav sammenlignet med hele befolkningen. Førtidspension var således i 2014 den mest almindelige indkomst for den erhvervsaktive aldersgruppe med synsnedsættelse, og mens kun to procent af alle 15-39årige får førtidspension, gælder det hele 40 procent af menneskene i samme aldersgruppe, som har nedsat syn.


Læs om de kompenserende ordninger på dette link til Specialfunktionen Job & Handicap på dette link.

Læs på dette link IBOS’ ni råd til, hvordan man kommer i job, hvis man har nedsat syn.

Nyhedsbreve

Vil du have IBOS' nyhedsbrev tilsendt som mail?

Så klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet


Logo af Københavns Kommune