Netværksdag for blinde og svagsynede fysioterapeuter, ergoterapeuter og massører

30. maj 2015

IBOS er ved at starte et nyt erfa-netværk op for blinde og svagsynede fysioterapeuter, ergoterapeuter og massører. Alle som enten er i uddannelse eller har taget uddannelse indenfor de nævnte fag, er velkommen til at deltage. Man behøver ikke være i job. Der er oprettet en mailingliste, hvor der kan udveksles erfaringer.

Lørdag den 30. maj inviterer IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede alle deltagere i netværket til en netværksdag på Rymarksvej 1, 2900 Hellerup fra kl. 11.00 til 17.00.
Formålet med dagen er at lære hinanden at kende, finde frem til hvilke ønsker deltagerne har til netværket, og udveksle erfaringer om ny teknologi, hjælpemidler, kompensatoriske teknikker m.m. Der vil både være oplæg, gruppedrøftelser og mulighed for hands-on i forhold til teknikker og hjælpemidler.

Har du lyst til at være en del af netværket og/ eller deltage i netværksdagen, kan du kontakte studievejleder Anne Bjørkmann enten via mail bjo(at)ibos.dk eller tlf.: 39 45 23 63.

Klik her for at se programmet for netværksdagen.

NB! Netværksdagen er desværre aflyst. Der vil snarest muligt komme en ny dato i efteråret 2015.

 

 

Logo af Københavns Kommune