Lydkunstner Maria Laurette Friis på IBOS

27. september 2016

Tirsdag den 27. september får IBOS besøg af lydkunstneren Maria Laurette Friis, der stiller sit udstyr op i festsalen, og alle kursister, studerende og medarbejdere er meget velkomne til at komme forbi kl. 10.00-11.00 til en helt unik oplevelse. Bagefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Maria Laurette Friis er en dansk komponist, improvisatør, vokalist og multi-instrumentalist. Som komponist og producer har hun udgivet tre kritikerroste og prisbelønnede albums med bandet Tys Tys. Siden 2006 har hun fokuseret på solo-arbejde og forskellige udgaver af sit Fritz Fontana Ensemble.
”Lidt uformelt om mig, så er jeg komponist og improvisator og har arbejdet med komposition og fri improvisationsmusik i mange år. Jeg arbejder med et setup som er skiftende, men for tiden arbejder jeg hovedsageligt med intern mixer-feedback og modularsynths. Indimellem processed vokal, men sjældnere og sjældnere. Jeg arbejder med det rum, jeg er i, og med de mennesker der befinder sig i det, ikke som en direkte respons, men hvad der opstår fra situation til situation er helt afhængigt af rummet og øjeblikket. Derfor synes jeg, det er ekstra interessant at skulle spille for mennesker der ikke kan se, og er nysgerrig efter, hvad der vil opstå i det møde, er generelt optaget af, hvordan vi lytter på et ekstrasensorisk plan.”

 

 

Logo af Københavns Kommune