Det værdige møde

Bliv klædt på til mødet

Det værdige møde er et kursus, der giver ansatte i den kommunale sektor og servicesektoren en unik mulighed for i en kort stund at prøve på egen krop, hvordan man kan orientere sig, når man ikke kan se, hvordan man kommunikerer, når man ikke kan høre, og hvordan man kommer rundt, når man sidder i en kørestol.

Oplevelsen giver en anderledes forståelse for nogle af de udfordringer, mennesker med handicap står over for hver dag. Det bliver nemmere at sætte sig i den handicappedes sted og se mennesket i stedet for handicappet. På den måde bliver det også nemmere at møde mennesket og undgå usikkerhed og akavede situationer.

Det værdige møde giver indblik i de vilkår, muligheder og behov, personer med fysiske handicaps har i deres hverdag og konkrete redskaber til, hvordan man bedst møder hinanden på en ligeværdig måde. 

Kurset er udviklet og finansieret af PTU, CFD og IBOS i samarbejde.

Kurset er blevet testet hos Hotel Comwell, Kolding og herefter med Gentofte Kommunes Jobcenter og Borgerservice, hvorefter det nu udbydes som ½ dags kursus til interesserede.

Link til projekthjemmeside med kursusbeskrivelse, pris, m.v.: http://detvaerdigemoede.dk

Kontakt: Projektleder, kursus og konferencekoordinator Annemarie Haack Enevoldsen, ahe(at)remove-this.ibos.dk

Logo af Københavns Kommune