ICF på IBOS

 

Potentiale, forudsætninger og kompetencer. Det er overskrifterne på nogle af de kategorier, som alle på IBOS nu skal sætte ord på, når de planlægger og beskriver et rehabiliteringsforløb for en person med nedsat syn.

"Selvom vi altid har lagt mærke til, hvad folk kunne, så var vi måske tidligere mest vant til at beskrive begrænsningerne. Nu har vi meget systematisk øje for ressourcerne, fordi det er så tydelig en del af de skemaer, vi arbejder med," siger Annette Laub Hansen.

Som underviser på IBOS har hun sammen med sine kolleger og IBOS' socialrådgivere siden 2009 arbejdet på at rette WHOs ICF-sprog til, så det passer til deres daglige arbejde.
ICF er en internationalt anerkendt sprogbrug for, hvordan man professionelt beskriver mennesker med en funktionsnedsættelse.

TID TIL TVÆRFAGLIGHED

"ICF bygger blandt andet på, at man har et helhedsorienteret syn på borgeren, koordinerer sin indsats og arbejder tværfagligt, så det kræver helt basalt, at alle ved, hvad det handler om," siger projektleder Trine Tangsgaard.

Samtlige medarbejdere på IBOS har derfor mødtes en gang i kvartalet for at diskutere tankegangen bag ICF og hvad tværfaglighed er, ligesom de har fået en grundig indsigt i hinandens arbejdsopgaver. Derudover har alle teams mødtes en gang om måneden for at lære ICF at kende, udvikle skemaer og give hinanden konkret feedback.

"Vi har prioriteret at bruge lang tid på at vælge, hvilke overskrifter der er relevante for os, og hvad vi skal kalde tingene. Det kræver mod at diskutere hinandens skemaer og snakke sig frem til en fælles forståelse, men det er vigtigt, hvis det ikke bare skal være et irriterende arbejdsredskab, men en integreret del af jobbet," siger Trine Tangsgaard.

GRUNDIGT ARBEJDSREDSKAB

For socialrådgiver Bente Weinreich, er ICF en del af jobbet, som gør hendes arbejde mere grundigt.
"Før havde jeg en samtale på 1½-2 timer og skrev så en slags referat af, hvad borgeren har brug for. Nu skal jeg bearbejde oplysningerne på en helt anden måde og fordybe mig i de enkelte udsagn for at kunne placere dem i skemaet. Det en anderledes måde at tænke på, som er meget positiv, men bestemt også tidskrævende," siger hun.

En anden stor udfordring er at vænne sig til, at mange medarbejdere skriver i det samme skema, og at informationerne alligevel skal være en helhed. Foreløbig er ICF-skemaerne derfor primært et internt arbejdsredskab, men ambitionen er, at de senere kan bruges til at vise, hvordan en borger har udviklet sig på IBOS.

PÆDAGOGISK LØFTESTANG

Underviser Annette Laub Hansen er meget optaget af, at skemaerne ikke bare kan bruges af kommunale sagsbehandlere men også forstås af den enkelte borger.
"Skemaerne lægger op til, at man bruger en masse ord og fordeler sine informationer under forskellige overskrifter, så det kræver en del øvelse kun at beskrive det, der er relevant for, hvad borgeren skal opnå. For mig er det en kæmpe hjælp, at andre evaluerer mine skemaer i arbejdsgrupperne, men også, at jeg mødes med borgeren, som kan spørge hvorfor en oplysning skal med," siger hun.

Annette Laub Hansen ser derfor også ICF som en pædagogisk løftestang, der både har udvidet hendes begrebsverden og givet mere teoretisk viden.

Logo af Københavns Kommune