PAS

Billede af IBOS logo

PAS PÆDAGOGISK ANALYSE SYSTEM


PAS en metode til at afdække den enkeltes læringspotentialer, forskellige intelligenser og kognitive stil. PAS kobler pædagogisk teori og praksis med anerkendte neuropsykologiske teorier. Det er et dynamisk, pædagogisk vurderingssystem, der kan beskrive kursistens potentialer og kompetencer. Kursisten løser sammen med PAS-konsulenten en lang række opgaver, og herudfra kan der opstilles relevante pædagogiske anvisninger og forslag til pædagogiske fokusområder i kursistens undervisning.
Der skabes dermed en medierende eller støttende tilgang til læring og udvikling. Et vigtigt element i analyseredskabet er det positive fokus, som søger kompetencer og potentialer frem for mangler. De pædagogiske anvisninger vil være baseret på elevens egne arbejdsstrategier og kognitive stil, og man opnår således en mere motiveret og effektiv læring.
PAS er teoretisk forankret i Vygotsky, Luria, Mel Levine og Howard Gardner samt pædagogisk i Dewey, Durckheim og Foucault.

PAS er ikke et testsystem, men et pædagogisk analysesystem man laver pædagogiske vurderinger og anbefalinger ud fra.

Logo af Københavns Kommune