Program torsdag den 7. september

Fælles

09.00 - 09.45

Unge hjerner - landsdækkende styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade.

v/ Birgitte Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog, Ph.d. og lektor, Rigshospitalet, Glostrup og Projekt Styrket indsat for unge.

Unge med erhvervet hjerneskade er en særlig udsat og sårbar gruppe. Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade er et landsdækkende projekt, der i 2013 fik 100 mio fra Sundhedsministeriet til at udvikle den regionale indsats. I projektperioden er der etableret fem regionale ungeambulatorier samt en lang række delaktiviteter med fokus på tværsektorielt samarbejde, kompetenceudvikling, social integration, brugerinddragelse, hjernetræthed og teknologiafprøvning.
Projekterne har også startet en national database op: Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade DRUE og en række forskningsprojekter, bl.a. 3 Ph.d. studier.
I oplægget beskrives de foreløbige erfaringer, og perspektiver for fremtidig implementering diskuteres.
Læs mere om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskad via dette link
.

09.50 - 10.35

Postcommotiosyndrom; synsbetinget svimmelhed og hovedpine.

v/ Torben Helstrup, neurooptometrist FCOVD, Københavns Private Synsplejeklinik.

Langvarig følgetilstand efter hovedtraume frembyder ofte en kompleks scene. Funktionsnedsættelser kan variere fra milde til svære, og flere fysiske og psykiske egenskaber kan være svækket. Biologi er meget sammensat, og i en verden hvor vi aldrig kan få komplette og ud-tømmende objektive data, er alle sundhedsprofessioner udfordrede til opgaven ”Tidens bedste forståelse og behandling”. Helt centralt i tilgangen er, at kendt fysiologi og solidt funderet viden er indeholdt i arbejdsmodellen. Men uanset styrken af denne viden er indhentede data nu engang bare data. Det helt afgørende er evnen til tolke og forstå data - og handle hensigtsmæssigt. Selv indenfor øjenfagene (oftalmologi, orthoptik og optometri) er dagligdagen meget forskellig. Både tankegang og de lidelser og sygdomsmønstre som håndteres, kan ligge langt fra hinanden. I det perspektiv vil jeg bore i den kliniske håndtering af hovedpine og svimmelhed. Begge kan være meget sammensatte, men vurderet ud fra daglig praksis forekom-mer det mig, at øjenbetinget frontal spændingshovedpine samt visuel positions-svimmelhed ikke iagttages i tilstrækkeligt omfang. Foredraget vil belyse centrale pointer i synsfunktionens kredsløb, med henblik på at udlede relevante kernepunkter for; a) symptom- og smerteprofiler, b) genoptræning og kontraproduktive øjenøvelser og c) den nødvendige fagkyndighed til opgaven.

10.35 - 11.00

Kaffepause.

11.00 - 11.45

Workshops - vælg mellem følgende to:


1. Cortical visual impairment hos børn og unge.

v/ Trine Mindegaard, synskonsulent for børn, Kommunikationscentret Region Hovedstaden.

Den største gruppe af børn og unge, som er registreret i synsregistret, er børn og unge med hjernebetinget synsnedsættelse. For disse børn ligger der et stort udviklingspotentiale i forhold til at få et bedre funktionelt syn. Forskellen på børn med CVI og børn med okulær synsnedsættelse, er fundamentalt to forskel-lige udfordringer og bør også behandles sådan.
Med udgangspunkt i Christine Roman Lantzy’s tilgang til børn med CVI, vil der på workshoppen sættes fokus på, de særlige karakteristika, som kendetegner CVI.
Hvordan der systematisk kan arbejdes med den gruppe og hvordan kommunikation kan tænkes ind i forhold til de børn og unge, som udover deres CVI også har behov for ASK (Alternativ og støttende kommunikation).

2. Brug af filterglas til borgere med erhvervet hjerneskade.

v/ Karsten Haarh, neurooptometrist, IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Lysfølsomhed er et ofte forekommende problem for mange der har en erhvervet hjerneskade. Der er de senere år kommet flere specialfarver, som specielt for denne gruppe er velegnede. Disse filterglas vil kunne ses og prøves. Og der vil blive præsenteret den tilgængelige dokumentation både omkring hvilket lys filtrene transmitterer og hvordan de kan bruges til bl.a. at reducere mørkhedsgraden så der i bedst mulige omfang undgås kronisk afhængighed.

Fælles

11.45 - 12.30


12.30 - 13.15


Frokost.


Forløbsbeskrivelse om rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

v/ Morten Kurth, faglig leder og Camilla Højgaard Nejst, faglig konsulent, begge fra Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen præsenterer forløbsbeskrivelsens anbefalinger til koordinerede forløb og eksempler på centrale indsatser til målgruppen.
Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet i regi af den nationale koordinationsstruktur og har fokus på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområdet.
Socialstyrelsen har udarbejdet forløbsbeskrivelsen i samarbejde med bl.a. KL, Sundhedsstyrelsen, udvalgte kommuner og videnshavere samt med inddragelse af bruger- og interesseorganisationer.

13.20- 14.05

Kompetanse, Rehabilitering Om Syn og Slag (KROSS) - tverrfaglig kunnskapsoverføring i spesialist- og kommunehelsetjenesten.

v/ Helle K. Falkenberg, optometrist og førsteamanuensis Ph.D ved Institutt for optometri, radiografi og lysdesign, HSN - Høgskolen i Sørøst-Norge.

Synstap etter hjerneslag forekommer ofte og øker risikoen for redusert helse og livskvalitet, men er vanskelig å oppdage. Godt syn og tidlig synsrehabilitering, bedrer annen rehabilitering. Intervensjonsstudiens overordnede mål har vært å styrke rehabiliteringstilbudet til slagrammede med synsforstyrrelser i spesialisthelsetjenesten ved å utvikle og implementere et klinisk synsscreeningverktøy (KROSS skjema) og systematiske rutiner for synsundersøkelse av alle slagrammede. Et tverrfaglige opplæringsprogram (2,5 dager) og KROSS skjema ble utviklet ved bruk av en Knowledge-to-action (KTA) modell. Vi har akkurat startet et tilsvarende PhD prosjekt i kommunehelsetjenesten i Kongsberg. KROSS har ført til et styrket rehabiliteringstilbud og nye rutiner ved de to slagenhetene ift vurdering av synsfunksjon hos slagrammede. KROSS skjema vi har utviklet benyttes nå rutinemessig ved de to slagenhetene og er en del av slagmappa til pasientene. Vi har også nettopp startet et tilsvarende prosjekt i kommunehelsetjenesten i Kongsberg kommune. 43 ansatte fra to slagenheter deltok, og inkluderte optometrister, oftalmologer, sykepleiere, vernepleiere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Evalueringer er gjort vha intervju med pasienter, gruppeintervjuer med 9 ansatte, og en utvidet synsundersøkelse på 30 pasienter ved Synsklinikken ved Nasjonalt senter for optikk, syn og øyehelse, Høgskolen i Sørøst-Norge. I denne presentasjonen vil jeg presentere resultater studien og hvordan KTA-modellen kan bidra til å endre klinisk praksis og økt kompetanse om behov og vik-tighet av synsrehabilitering etter hjerneslag. Vi mener tverrfaglig samarbeid om synsrehabilitering vil bidra til bedre helse og livskvalitet etter hjerneslag.

14.05- 14.30

Kaffepause.

 

14.30 - 15.15

Når synet skal indgå i hele organismens funktion!

v/ Thorkild Rasmussen, optometrist FCOVD FANO, Skive Synsplejeklinik.

Mange synsundersøgelser har fokus på visus - øjnenes evne til at se skarpt. Men et godt syn er langt mere end visus og samsyn. Hjernens evne til at tolke det man ser, og at integrere de andre sanser i synsprocessen er mindst lige så vigtig - måske vigtigere, og ofte lidt overset.
Rigtig mange mennesker har problemer med forståelse af rummet (svimmelhed og desorientering), utilpashed, nedsat forståelse af det de læser, nedsat reaktionstid og mange andre dysfunktioner selv om deres optiske hjælpemidler giver dem optimal skarphed.
Her spiller hjernens evne til at integrere motoriske, vestibulære og visuelle sanseindtryk en stor rolle, og optiske hjælpemidler kan faktisk i nogle tilfælde forstyrre denne integration - også selv om styrkerne er ”korrekte”. På samme måde spiller personens energi-stressforhold en stor betydning for hjernes evne til at bearbejde synsindtrykkene. Livsstil, kost og medicin er derfor også væsentlige faktorer at tage i betragtning når arbejder med synsoptimering.
I foredraget kommer jeg ind på hvordan jeg bruger optiske hjælpemidler, træning, ernærings- og livsstilsændringer i mit arbejde, og vil forsøge at forklare sammenhængene.

15.15 - 15.30

Afrunding og tak for denne gang!

Kontakt

Lea Johanne Sarfelt

Lea Johanne Sarfelt

Udviklingsmedarbejder
Tlf.: 39 45 23 14

Kontakt

Annemarie Haack Enevoldsen

Annemarie Haack Enevoldsen

Kursus- og Konferencekoordinator
Tlf.: 39 45 23 13
Mobil: 40 91 26 19
Logo af Københavns Kommune