Program torsdag den 18. maj

Fælles
08.45 - 09.15Ankomst og registrering.

09.15 - 10.00Personlig tilgængelighed
v/ Anders Hostrup, synskonsulent, CSV Vejle.

Oplægget omhandler:
  • At forholde sig til sin funktionsnedsættelse, i stedet for at forstå den.
  • At lære at leve med, som en dynamisk proces i stedet for at acceptere og erkende det, som en afsluttende facit.
  • Personlig tilgængelighed skal ses som en dialektisk proces, der balancerer mellem teknologi, hjælpemidler og personlig handlemønstre og strategier.
  • Personlig tilgængelighed, skal forstås som de overvejelser og strategier der vælges.
  • Det at forholde sig til aktiviteter, handlinger, ønsker og behov, som vi såvel har på arbejde som rent privat/ personligt.
  • Timeglas teori.
  • Tid og hastighed er universelle parametre i den forståelse af aktivitet og deltagelse i både arbejdslivet, det sociale og personlige.
  • Tid og hastighed skal afstemmes ud fra opgave, ønske og den funktionelle synsrest.
  • Tid til fordybelse, tid til at ”nå at se det”.
  • Synstolkning i bevægelse - at sætte rum og retning på hvad I gør/siger/peger på.
  • Synstolkning bliver ofte isoleret set handlingsorienteret, men skal også ses som en løbende synstolkningsproces.
  • Hvordan løses opgaven bedst muligt?
  • Hvordan bruges de aktuelle ressourcer på kort og på lang sigt?
10.00 - 10.40Kaffepause - besøg i udstillingen.

10.40 - 11.25NonVisual Desktop Access (NVDA)
v/ Ole Guldberg og Daniel Gartmann, begge IKT-konsulenter fra IBOS.

Oplægget omhandler:
  • Hvad er NVDA projektet?
  • Fordele ved NVDA
  • Funktioner i NVDANVDA’s opbygning
  • Hvem kan bruge NVDA?
  • NVDA i undervisningssammenhæng
  • Erfaringer med NVDA
11.30 - 12.15




Præsentation af projektet ”Bedre lys mere liv”
v/ Anne Jacobsen og Signe Tødten, begge synskonsulenter fra CSU Slagelse.

Formålet med projektet er at sikre bedre liv for børn og voksne med synsvanskeligheder via optimal lyssætning.

Ide og baggrund: I arbejdet med borgere oplever oplægsholderne, at dårligt og utilstrækkeligt lys, er medvirkende årsag til at børn, voksne og ældre med synsvanskeligheder, ikke i samme grad som andre kan opretholde et selvhjulpent, socialt og aktivt liv. For børn kan den rigtige lyssætning sikre, at de får tilstrækkeligt udbytte af børnehavens stimulering og skolens undervisning. For voksne kan det være en afgørende faktor for, at fastholde arbejdet. Rigtigt lys hjælper borgere med synsvanskeligheder til at færdes trygt, at klare dagligdagens fornødenheder og holde kontakten med familie og det omgivende samfund.

Målgruppe: Børn, unge, voksne og ældre med synsvanskeligheder. I nærværende metodeprojekt indgår ca. 60 borgere.
Relevante samarbejdspartnere: Aalborg Universitet, Dansk Blindesamfund, Visio Eindhoven Holland, Slagelse Kommune, ÅF-Lighting, Neoline, Greenline, regionale synscentraler, psykolog og indretningsdesigner.

12.15- 13.15Frokost - besøg i udstillingen.

13.15- 14.00Workshop om Blinfo.
v/ Heidi Stener Larsen og Anne Kragh, Blindecenter Bredegaard.

Erfaringer med brug af bluetooth teknologi og Blinfo app i det offentlige rum.
Card beacons - eksempler på brugsscenarier.

14.05 - 14.50Er taktile skolematerialer unødvendige?
v/ Tine Teilmann, Synskonsulent, SCR kommunikation, Roskilde Kommune.

Med baggrund i min erfaring med blinde skolebørns brug eller manglende brug af taktile materialer i undervisningen, stiller jeg det spørgsmålet: hvorfor bruges taktile materialer ikke så meget efter indskolingen? Er taktile skolematerialer unødvendige?

Jeg er optaget af hvor lidt/meget taktilt materiale vi præsenterer vores blinde/stærkt svagsynede børn for i skoleregi, hvor svære tilgængelige mange materialer er, hvor kedeligt blindevenligt materiale ser ud og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at eleverne (og lærere) lærer at bruge materialerne…

Et opmærksomhedsfelt i dag er, at lærere i dagens skole har meget lidt forberedelsestid og derfor skal taktile tegninger og andre taktile materialer være nemt tilgængelige. Dvs. ikke materialer lærerne selv skal finde på/vælge ud/prioritere i diverse skolebøger/bestille med lang ventetid osv.

Jeg har indkøbt forskelligt taktilt materiale og modeller, primært til naturfagsundervisningen, som jeg kan præsentere. Ligesom en svulme-maskine kan være et dagligt, let tilgængeligt redskab at udfordre elevens taktile sans med.

Kan vi have et for-produceret bibliotek af almindeligt brugte kort, tegninger, grafer og modeller i forskellige fag og årgange, som udleveres til alle blinde skolebørn? En kortmappe som lærer og elev kan slå op i, når forskellige lande berøres? Taktile kasser tilhørende forskellige fag?

Hvordan kan vi modernisere og optimere materialeproduktionen til blinde og stærkt svagsynede skolebørn, så de i hele skoleforløbet får udfordret deres taktile sans? Oplæg, ”hands on” og debat.

14.50 - 15.15Kaffepause - besøg i udstillingen.

15.15- 16.00Undervisning af svagtseende i iPad's og Windows computer
v/ Victor Petersen, synskonsulent og Søren Rasmussen, IKT-konsulent, begge fra CKV Odense.

Center for kommunikation og velfærdsteknologi i Odense har gennem de sidste 5 år arbejdet med, hvordan vi vil kunne ændre den måde, vi har undervist vores kursister på, så den er tidssvarende, levende og tilpasset deres behov. Det har gjort, at vi har ændret hele vores måde at tænke undervisning på både i indhold, størrelse og ikke mindst materiale.
Med støtte fra TrygFonden har vi udviklet et nyt undervisning koncept både til iPad og Windows, som efterfølgende også bliver brugt i ÆldreSagen og andre organisationer for ældre mennesker.

iDun - kalder vi vores nye undervisning projekt. iDun er udviklet som et undervisningsmateriale og et opslagsværk. Det kan bruges af alle, der har behov for en enkel og systematisk tilgang til brugen af iPad.

Bogen er en del af et større undervisningskoncept, iDun, som er baseret på viden om de kognitive forandringsprocesser hos ældre, ældrepædagogiske tilgange og redskaber samt viden om undervisning af både svagtseende og af borgere med begrænset indsigt i IT.

16.05 - 16.50IBOS’ Nodelæser
v/ Daniel Gartmann og Bo Alstrup, begge IKT-konsulenter fra IBOS.

IBOS’ Nodelæser er et gratis program, som giver blinde og svagsynede sangere og musikere muligheden for at tilegne sig noder på lige fod med seende.

IBOS’ Nodelæser minder på mange måder om almindelige node-redigeringsprogrammer som Sibelius og MuseScore, men til forskel fra disse programmer er IBOS’ Nodelæser designet fra grunden, med hjælp fra synskonsulenter og blinde og svagsynede musikere, til at være et hjælpemiddel til mennesker med et synshandicap.

Programmet kan kort fortalt læse noder fra et musikstykke op, afspille og vise dem visuelt på en skærm. Noderne kan vises som tekst eller punktnoder på et punktdisplay. Programmet styres med tastaturgenveje og menuer, og brugeren kan med fordel benytte de almindelige kommandoer i JAWS til oplæsning. Man kan blandt andet navigere rundt i musikstykket og eksempelvis springe til en bestemt takt samt vælge hvilke noder eller stemmer der ønskes oplæst eller vist. Afspilningshastigheden kan også indstilles og programmet kan gentage en sekvens automatisk til indlæring.
Læs mere om IBOS’ Nodelæser på via dette link.

16.50 - 17.00Afrunding og tak for denne gang.

Kontakt

Lea Johanne Sarfelt

Lea Johanne Sarfelt

Udviklingsmedarbejder
Tlf.: 39 45 23 14

Kontakt

Annemarie Haack Enevoldsen

Annemarie Haack Enevoldsen

Kursus- og Konferencekoordinator
Tlf.: 39 45 23 13
Mobil: 40 91 26 19
Logo af Københavns Kommune