Vejledning for unge blinde og svagsynede

VALG AF UDDANNELSE OG ERHVERV

Er du i tvivl om hvilken uddannelse du skal vælge, hvis du er blind eller svagsynet?
Vi træffes dagligt på telefon og e-mail. Vejledningen er gratis.

 

PSYKOSOCIALE PROBLEMER

Har dine omgivelser svært ved at forstå dine synsproblemer, og synes du selv det er svært at begå sig med et nedsat syn i en seende verden, så ring og få en snak med en fra vejlederteamet.

Vi har mange års erfaring i at tale med unge med nedsat syn om deres problemer. I særlige tilfælde har vi også mulighed for at henvise til psykologhjælp.

FORSØRGELSE

Hvad skal du leve af under din uddannelse? Vi kan rådgive dig om de forskellige muligheder der er, alt efter hvor du er henne i uddannelsessystemet.

HJÆLPEMIDLER

Har du brug for at finde ud af, hvordan du bedst bliver kompenseret via hjælpemidler, kan vi rådgive dig om, hvad der findes af hjælpemiddelordninger, og hvordan du søger. Det er specielt vigtigt at være opmærksom på i overgangssituationerne fra et skoleforløb til et andet, så du er sikker på at have hjælpemidler, når du starter.

STUDIETEKNIK

En god studieteknik kan være afgørende for at komme igennem en uddannelse. Vi tilbyder kurser i læse- og notatteknik, samt forskellige it-kurser. Læs mere under "Er du studerende"

EKSAMEN

Er du i tvivl om, hvordan du kommer igennem eksaminerne pga. dit nedsatte syn, så ring og få en snak med os om muligheder for dispensationer.

UDLANDSOPHOLD

Vi har gennem årene haft kontakt til rigtig mange unge blinde og svagsynede, som har rejst enten før, under eller efter uddannelsen.

Vi kan rådgive dig i forhold til de mange muligheder der er og evt. henvise til andre unge med nedsat syn, som allerede har været ude.

Du har desuden mulighed for at søge penge til et udlandsophold via IBOS' uddannelsesfond.

ARBEJDSMARKED

En gang årligt holder vi en kursusdag for dem, som lige er blevet færdige med en uddannelse.

Her informerer vi om de særlige arbejdsmarkedsordninger, giver gode råd til jobsøgning, f.eks. hvordan man bedst præsenterer sin funktionsnedsættelse i en ansøgning. Dagen er også en mulighed for at møde andre i samme situation og danne jobsøgningsnetværk.

Har du ikke mulighed for at deltage på kursusdagen, er du altid velkommen til at kontakte os for individuel vejledning.
 

KONTAKT TIL ANDRE MED NEDSAT SYN

Vi er løbende i kontakt med mange unge med nedsat syn lige fra folkeskole over specialskoler og til videregående uddannelser.

Vi formidler gerne kontakten, hvis du har brug for at høre om deres erfaringer med et uddannelsesforløb.

Kontakt

VEJLEDERTEAMET

Anne Bjørkmann, studievejleder
tlf. 39 45 23 63
mail: AB7L@sof.kk.dk 

Ditte Lise Juul Pedersen, lærer
tlf. 39 45 25 89
mail: AB8C@sof.kk.dk 

Dorthe Randahl Nielsen, ungdoms- og studievejleder
tlf. 39 45 25 51 
mail: AB8G@sof.kk.dk
Telefontid hver mandag kl. 12.30-13-30 og kl. 17.00-18.00

Henrik Persson, synskonsulent
tlf. 39 45 23 10
mail: ZA12@sof.kk.dk 

Janny Lam, socialrådgiver
tlf. 39 45 23 19
Mail: AB8Z(at)remove-this.sof.kk.dk

Marianne Mikkelsen, lærer
tlf. 39 45 25 79
mail: AB9V@sof.kk.dk 

Sabina Andersen, socialrådgiver
tlf. 39 45 25 67
mail: AC01@sof.kk.dk 

Logo af Københavns Kommune