Produktion af taktile (følbare) materialer

Billede af målebånd med punktskrift
taktile (følbare) materialerBeskrivelse
TilbudProduktion af taktile (følbare) materialer.
AnsvarligReliefmager Jette Friis.
MålgruppeBlinde og svagsynede, pårørende, undervisere, synskonsulenter, vejledere og andre fagprofessionelle samt almindelige borgere, der har behov for at få rådgivning om eller produceret taktile materialer.
FormålAt rådgive om og producere taktile materialer, der bedst muligt anskueliggør visuelle problemstillinger for personer med nedsat syn eller blindhed. Der kan også være tale om tekster, der skal ”oversættes” og trykkes på punktskrift. Eksempler på taktile materialer kan være:

  • Grafer, diagrammer og figurer eller andre illustrationer i undervisnings- og lærebøger.
  • Oversigtplaner over uddannelsessted eller arbejdsplads, så en ny studerende eller ansat kan finde rundt.
  • Kort, der viser en borgers rute fra hjemmet og hen til arbejdspladsen eller et speciallavet bykort til en gymnasieelev, der skal på studietur og har brug for at kende ruten fra hotellet til aftalte seværdigheder.
  •  Endelig kan der være tale om programmer til konferencer, mødedagsordener eller mere ”private” produktioner som f.eks. et taktilt lykønskningskort, opskrifter eller en fællessang trykt på punktskrift.
Om processenInden selve produktionen går i gang, gennemgås behovet og brugen af det eller de taktile materiale(r). Herunder aftales materialevalg mv. Materialer kan f.eks. være svulmepapir, thermoform eller tegneplast. Når der skal udarbejdes taktile materialer bliver det originale materiale (fra f.eks. bøger, landkort eller lign.) aflæst og afkodet manuelt.
Begreberne oversættes til taktilt materiale, så der kan produceres en taktil master eller matrice, herefter kan der produceres taktilt materiale efter masteren i de ønskede mængder. Matricen gemmes, så man ikke behøver starte forfra, hvis en anden borger skulle have behov for eksempelvis samme illustration i en lærebog.

Kontakt

Jette Friis

Jette Friis

Reliefmager
Tlf.: 39 45 23 53

Læs mere..

Læs også folderen om taktile illustrationer "Billeder til fingerspidserne" udgivet i samarbejde med Socialstyrelsen

Bestil eller download "Billeder til fingerspidserne" ved at klikke her

Logo af Københavns Kommune