MENTORPORTRÆT SANNE

”Jeg kan med ro i sjælen sige, at mit synshandicap ikke har nogen betydning for mit arbejde, bl.a. fordi jeg har gennemført studiet på almindelig tid på almindelige vilkår. Det har jeg også sat en ære i undervejs.”




Jeg er 28 år og uddannet civilingeniør med speciale i bioteknologi. Jeg har en medfødt sygdom, der har gjort mig svagsynet, siden jeg var 10-12 år gammel.

 

UDDANNELSE

Studiet var en fed tid. Både fordi jeg deltog i de fleste sociale aktiviteter, og fordi jeg kunne dygtiggøre mig med den nyeste viden i undervisningen. 

Når jeg enkelte gange havde brug for hjælp, brugte jeg mine studiekammerater, men for det meste fandt jeg på mine egne løsninger. F.eks. kunne jeg bruge kikkert, når jeg skulle lave laboratorieøvelser. Jeg skulle dog lige overvinde følelsen af at vække opsigt på studiet, når jeg brugte kikkerten til forelæsningerne. 

Det er vigtigt for mig at være fagligt dygtig og jeg har selv lagt et højt niveau i mit studium, som jeg har gennemført på næsten normeret tid. Ved siden af studiet lavede jeg også frivilligt organisationsarbejde, og jeg var frivillig rusvejleder for nye studerende i 4 år af studiet. 
Studiestarten var en stor udfordring, fordi jeg flyttede til en anden by, så både studiet og alt andet i omgivelserne var nyt. 

Jeg lagde det meste af mit sociale liv i frivilligt organisationsarbejde og min musik frem for på studiet. I et år havde jeg desuden en voluntørstilling på deltid i en offentlig organisation som studiejob.

 

VEJEN TIL DET FØRSTE JOB

Jeg begyndte at sende ansøgninger af sted, før jeg havde afsluttet studiet. Jeg brugte Karriere-vejviseren, der er en gratis publikation til studerende og nyuddannede om jobsøgning. 

Nogle studiekammerater gav mig feedback på ansøgningerne, inden jeg sendte dem afsted, og jeg fik også lov til at læse nogle ansøgninger, mine venner havde haft succes med. 

Jeg skrev ikke om mit syn i ansøgningerne, men prøvede forskellige måder at fortælle om det til jobsamtalen. Jeg mener godt, at jeg kunne vente med at sige det, fordi jeg havde brugt mindre tid på min uddannelse end de fleste andre og havde gennemført den på almindelige vilkår. 

I starten kom jeg til samtale på hver anden ansøgning, jeg sendte ud. Til samtalerne gik det bedst, når jeg fortalte om mit syn i min personlige præsentation. Jeg nævnte, at jeg har et synshandicap, og at jeg derfor ikke genkender folk på afstand. Det affødte en del spørgsmål om hvordan jeg gør ting, om jeg kan læse lige så hurtigt som andre og den slags. 

Jeg tror, at jeg fik mit første job, fordi kemien til jobsamtalen var rigtigt god. Det havde sikkert også betydning, at chefen havde en svagsynet i familien, og at jeg havde læst et fag sammen med en af de andre, der sad i udvalget. På den måde var handicappet afmystificeret fra starten.

 

MIT JOB I DAG

I mit første job arbejdede jeg med kvalitetssikring i en offentlig virksomhed, hvor jeg lavede review på den dokumentation, som akademikere afleverer som bevis på, at de overholder kravene til det udstyr, de bruger i en produktion. Mine opgaver var bl.a. at vurdere laboratorieudstyr og lave computervalideringer. 

Min dagligdag vekslede derfor mellem at læse samt vurdere, om dokumentationspapirerne stemmer overens med kravene, holde feedbackmøder og godkende samt registrere dokumentationen i databaser. Jeg havde derfor megen kontakt med de folk, jeg lavede review for, i min dagligdag. 

Efter 1½ år skiftede jeg stilling internt i virksomheden. Jeg ønskede at gå fra rollen som godkender til en rolle i produktionen. Derfor benyttede jeg mig af mit netværk på virksomheden og forfulgte således et spændende projekt, jeg havde arbejdet med på gennem min første stilling. Min nye chef kendte altså til mit svage syn samt mine kvalifikationer på forhånd. 

I mit nuværende job arbejder jeg som projektleder på forskellige projekter omhandlende kvalitetssikring i produktionen. Mine opgaver er bl.a. at planlægge og koordinere arbejdet for de akademikere, som deltager i mine projekter samt afrapportere status. Til daglig har jeg derfor kontakt til mange folk, der berøres af mine projekter.

 Min dagligdag veksler mellem præsentation af information, deltagelse i og afholdelse af møder, opfølgning på opgaver – både via kontakt og diverse pc-værktøjer. Desuden udarbejder jeg selv en del dokumentation af produktionen. Som hjælpemidler bruger jeg CCTV, Zoom Text på computeren, læsebriller og kikkert.

Logo af Københavns Kommune