MENTORPORTRÆT LENE ANDERSEN

”For mig er det egentlig en kompliment, når mine kolleger glemmer, at jeg er synshandicappet. For så ser de mig ikke som den blinde Lene. Så ser de mig som Lene.”

Jeg er 43 år, uddannet to-sproglig korrespondent fra Handelshøjskolen og har suppleret med en telemarketing-uddannelse på Instituttet for blinde og svagsynede.

Jeg er født synshandicappet og har været næsten blind siden fødslen. Jeg ser lys og mørke, skygger og farve, men kun i større flader.

Uddannelsen

Jeg besluttede mig for at følge min interesse for sprog efter nogle praktikophold på forskellige arbejdspladser.

I den første tid på studiet følte jeg mig lidt ’hjemløs’, fordi det var svært at skabe sociale kontakter. Efterhånden lærte jeg nogle folk at kende, fordi jeg løste studieopgaver sammen med dem imellem timerne. Dér blev min faglig styrke i bl.a. grammatik en ressource, mens de andre til gengæld hjalp mig med opslagsopgaverne. Jeg gennemførte studiet på normeret tid og var samtidig frivilligt aktiv i organisationsarbejde.

Vejen til det første job

Efter studiet deltog jeg i et jobsøgningskursus på Instituttet for blinde og svagsynede og besluttede derefter at søge en arbejdsprøvning for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

Mine forældre tog initiativ til en storstilet jagt på interessante virksomheder ved at tjekke jobannoncerne i aviser. De gav mig en liste med navne, og jeg fik i alt sendt 42 uopfordrede standardansøgninger om arbejdsprøvning, hvor jeg bl.a. skrev om mit synshandicap og den offentlige dækning af hjælpemidler.

Jeg blev kaldt til samtale 2 steder, der begge tilbød mig et års arbejdsprøvning, og valgte en organisation, hvor jeg kunne arbejde med begge mine sprog.

Arbejdsprøvningen gav mig markant mere viden om mine egne styrker og begrænsninger, og jeg supplerede efterfølgende min uddannelse på Instituttet for blinde og svagsynede for at udvide mine faglige kompetencer.

I slutningen af endnu en arbejdsprøvning, denne gang i en mellemstor privat virksomhed, sendte jeg et brev rundt til alle virksomhedens afdelingsledere og tilbød mine kompetencer. På den måde skabte jeg en fast stilling på almindelige vilkår til mig selv og fik sekretær- og oversættelsesopgaver for afdelinger og udvalg i hele virksomheden.

Efter en større omstrukturering blev jeg opsagt sammen med 15 andre men fik bl.a. via arbejdsmarkedskonsulenten på IBOS nys om et job hos en offentlig myndighed, hvor jeg arbejdede i omstillingen samt med mindre kontoropgaver i 3½ år.    

Mit job i dag

I dag arbejder jeg på 8. år som overassistent i et kundecenter på en statslig styrelse, hvor jeg har valgt at tage et fleksjob fordi der er en del arbejdsopgaver, jeg ikke kan udføre, og fordi det kræver 100 % koncentration at betjene kunder med telefonen i det ene øre og talen fra min computer i det andet øre, samtidig med at jeg skal navigere rundt i op til 10 åbne programmer. Derfor har jeg brug for nedsat arbejdstid, jeg har ud over mit synshandicap også nedsat hørelse på begge ører. Jeg trives både med mine nuværende chefer, der generelt er gode til at se muligheder i folk, og med mine kolleger, som jeg har et åbent og almindeligt forhold til.

Størstedelen af min nuværende arbejdsfunktion er som supporter, hvor jeg både via telefon og mail hjælper virksomheder og private med at anvende selvbetjeningsløsninger på nettet og digital signatur og NemID. Desuden besvarer jeg faglige spørgsmål om registrering og regler på området.

Udover kundebetjeningen arbejder jeg i et projekt, som tilsammen med mange andre projekter har til formål at modernisere alle Styrelsens IT-systemer de kommende år. Jeg har også deltaget i en arbejdsgruppe om effektivisering af de interne arbejdsprocesser.

For et par år siden trængte jeg til nyt inspiration og tog HK mellemlederuddannelsen, en efteruddannelse på 23 dage spredt over  et halvt år. Ikke fordi jeg havde et mellemleder job i kikkerten men fordi uddannelsen indeholder mange delelementer, som jeg kunne bruge i min hverdag - både på jobbet og i fritiden. 

Jeg har en personlig assistent 10 timer om ugen, men bruger hende p.t. kun til tidsregistrering samt til at læse indsendte skærmprints (grafik) i mails fra kunder, så det bliver ikke til mange timer. Assistancen ydes af flere kolleger alt efter, hvem på storkontoret, som lige har tid. Derudover bruger jeg tekstgenkendelse via OCR-programmer og den uundværlige BrailleLite.

Mine råd om uddannelse og job

Man skal kende sig selv i en arbejdssituation og med overbevisning kunne fortælle, hvordan man gør tingene. Man skal derfor prøve at få noget erfaring på en måde, hvor man ikke er forpligtet.

Det er generelt vigtigt at være på forkant og åben overfor muligheder og gøre sine daglige ledere opmærksomme på, hvad man kan. Til gengæld skal man også turde være kritisk og skifte job, hvis man ikke trives et sted og ikke tror på, at det kan blive bedre.

Det gælder også om at være på forkant og åben overfor blandt andre kolleger, så andres usikkerhed omkring synshandicappet ikke fylder for meget i hverdagen – og en god portion humor kan være med til at bryde isen og gøre det lidt lettere for alle parter!

At være på forkant med den teknologiske udvikling på en kontorarbejdsplads er af afgørende betydning, hvis man som synshandicappet skal kunne følge med. Lige i øjeblikket er arbejdspladsen ved at planlægge at overgå fra Office 2003 til Office 2010, og jeg er allerede i fuld gang med at søge kommunen om opgradering af taleprogram samt undervisning, så jeg også kan arbejde, den dag det hele er ændret. Dette kræver, at man har ørerne åbne og er opsøgende på kommende forandringer og hele tiden overvejer: ”hvad har det af betydning for mig”. Jeg har altid forsøgt at holde mig meget gode venner med IT-afdelingens personale, det giver goodwill, når man har specielle behov og ønsker.

Logo af Københavns Kommune