MENTORPORTRÆT CHARLOTTE WINTHER

”Dit arbejdsliv bliver rigtig godt, når du når dertil, hvor du ikke længere gør det for at overbevise både andre og dig selv og heller ikke fordi du tror, at du skal præstere noget ekstra, fordi du er blind.”


Jeg er 49 år, er uddannet psykolog, har efterfølgende taget en 3-årig efteruddannelse i systemisk terapi, og er i dag godkendt specialist i psykoterapi. Jeg blev blind som 22-årig efter en øjenoperation, kort før jeg skulle læse medicin. Derfor valgte jeg i stedet psykologistudiet og er i dag meget glad for mit fag.

 

UDDANNELSE

Jeg oplevede studiet som en god tid, selvom det var hårdt, fordi jeg samtidig skulle vænne mig til at leve som blind. Jeg var bekymret over, om mine medstuderende ville samarbejde med mig. Det var dog aldrig et problem i praksis, tværtimod, selvom jeg ofte samarbejdede med nye mennesker, fordi studiet var meget sammensat.

Under et praktikophold fik jeg bekræftet, at studiet var det rigtige for mig, og at jeg kunne fungere på lige fod med mine seende kolleger. Som nævnt har jeg for nylig afsluttet en 3-årig efteruddannelse sideløbende med mit arbejde. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, fordi det har givet mig ny faglig inspiration.

 

VEJEN TIL DET FØRSTE JOB

Jeg fik mit første job i en dansk interesseorganisation gennem en kombination af netværk og uopfordret ansøgning. I ansøgningen skrev jeg, at jeg er blind, men at jeg havde gennemført et psykologistudium som blind og derfor havde en masse teknikker til at begå mig på lige fod med andre. Jeg nævnte også direkte i ansøgningen, at jeg stillede mig til rådighed for spørgsmål, hvis arbejdsgiveren var bekymret for om mit synshandicap ville have indflydelse på min evne til at klare jobbet.

I første omgang tilbød organisationen, at jeg kunne blive timeansat og træde til, når der var brug for mig. Jeg fik hurtigt mange timer og blev ansat som vikar ad flere omgange, indtil jeg blev fastansat. Jeg er stadig fastansat i organisationen i dag.

 

MIT JOB I DAG

Jeg arbejder som psykolog i en rådgivningsenhed for alvorligt syge mennesker, hvor jeg bl.a. yder støtte per telefon. Når jeg har telefonvagt på støttelinjen, modtager jeg opkald fra både patienter og pårørende.

Samtalerne varierer meget og kan handle om såvel selve sygdomsbehandlingen som praktiske spørgsmål omkring sygdomsforløb eller deciderede psykologsamtaler. Derfor ved jeg ikke på forhånd, hvad samtalen kommer til at handle om, eller om den varer 10 minutter eller 1 time.

Derudover afholder jeg individuelle psykologsamtaler og gruppeterapi en dag om ugen, et andet sted i byen. Derfor afholder jeg også individuelle visitationssamtaler for at vurdere, hvordan en bruger kan indgå i gruppeterapi.

Jeg har også ansvaret for at yde supervision og støtte til de timelønnede medarbejdere i rådgivningen samt ansættelse og uddannelse af nye medarbejdere. Jeg har derfor også en del koordinerende opgaver, udover de faste telefonvagter og terapi-sessions.

Jeg bruger bl.a. IT til arbejdets administrative opgaver såsom at registrere dagens samtaler. Foreningens registreringsprogram til samtalerne er ikke kompatibelt med talesyntesen, så jeg logger dem i første omgang på diktafon til min personlige assistent, der møder 1 dag om ugen og registrerer samtalerne elektronisk. Jeg bruger også assistenten til at læse post eller vigtige faglige artikler samt brevskrivning og lignende.

Logo af Københavns Kommune