MENTORPORTRÆT BRIAN

”Det bedste ved mit job er, at det er interessant og at jeg ved, at mit arbejde gør en forskel. Det giver indsigt og viden, og det giver en følelse af at være en del af samfundet.” 




Jeg er 39 år og uddannet maskiningeniør. Denne uddannelse bygger på min tidligere uddannelse som maskinarbejder. Min øjenlidelse startede da jeg var 10 år, men mit synshandicap startede først rigtig, da jeg var ca. 25 år. I dag er jeg stærkt svagsynet med 2/60 på venstre og ”fingerbevægelse” på højre

 

UDDANNELSE

Da jeg ville videreuddanne mig, skulle det være interessant og noget, jeg havde forstand på. Jeg var i forvejen maskinarbejder og har altid interesseret mig for naturvidenskab og mekanik, så maskiningeniør lå ret lige for.

Studiet var hårdt, men spændende - undtagen økonomifagene! I laboratoriet var det svært, da instrumenterne ikke findes med forstørrelse eller talesyntese. I dag sker målinger tit via PC, så det er nok blevet lidt lettere. Og fredagsklubben var nok det sjoveste ved studiet!

 

VEJEN TIL DET FØRSTE JOB

Jeg har arbejdet som ”normalt seende” som radioreparatør og været i lære som maskinarbejder i 3 år, hvor mit syn blev betydeligt dårligere. Mit job i dag som maskiningeniør er mit første som svagsynet. 

Efter uddannelsen til maskiningeniør deltog jeg i et jobsøgningskursus gennem DBSU/Instituttet og var med i et ”privat” netværk med andre svagsynede, hvor vi gav feed-back på hinandens ansøgninger. Det gav bestemt noget. 

Jeg undlod i starten at fortælle om mit syn i ansøgningerne, men begyndte at skrive det efter en samtale, hvor det blev ubehageligt, da jeg måtte fortælle det. Jeg flettede det ind i mit CV eller nævnte det i ansøgningen, hvis det kunne fremhæve mine kvalifikationer. 

Jeg fik job som følge af et efteruddannelsesforløb via Arbejdsformidlingen, hvor jeg var i 2 praktikker det samme sted og bagefter blev ansat. Det første ½ år var med løntilskud, og nu er jeg ansat på helt ordinære vilkår på fuld tid. 


 

MIT JOB I DAG

Mange maskiningeniører arbejder til tider i produktionen med vejledning og tilsyn, men pga. mit syn holder jeg mig primært til arbejdet bag skrivebordet. Jeg deler området med en kollega, og vi har delt opgaver, så han klarer det praktiske, og så deler vi kontorarbejdet efter interesse og erfaring. Alle mine opgaver omfatter i større eller mindre grad grafisk arbejde. 

En opgave har været at tegne El-diagrammer, systematisere dem i en database (MOVEX) og vedligeholde den. En anden er at lave konfiguratorer, der trækker dele fra varelageret til kundeordrer, og lave en grafisk brugerflade hertil. Til et udviklingsprojekt tegner jeg 3D modeller i SolidWorks.

Mine hjælpemidler er ZoomText og CCTV til læseopgaver samt et CCTV med tavlekamera til møder, og indimellem syntetisk tale. 3D tegning og Zoom Text kører ikke så godt sammen, så jeg har lavet visse specielle indstillinger af PC’en til de opgaver. Jeg bruger personlig assistance til at finde bøger og mapper, og til møder ud af huset. Jeg har ikke en fast assistent, men vælger en til opgaven. 

En udfordring er, at det tager tid for mig at få en god forståelse af, hvordan tingene ser ud, da jeg har svært ved at gå ned i produktionen og se dem. Det samme gælder på messer med konkurrenternes produkter, så det kan være svært at holde min viden opdateret. 

Mit syn betyder faktisk ikke rigtig noget i forhold til de nære kolleger, men det kan være svært at genkende og lære de kolleger at kende, jeg ikke ser så tit.

Logo af Københavns Kommune