MENTORPORTRÆT ANNE

"Vær udadvendt, og lad være med at virke mere blind end man egentlig er. Det kan godt være, man er synshandicappet, men så er det altså heller ikke værre.”


Jeg er 32 år og uddannet jurist. Jeg er født synshandicappet, men kunne læse normalt frem til 5. klasse, hvor mit syn blev for dårligt pga. grå og grøn stær. I dag er jeg næsten helt blind.

 

UDDANNELSE

Min studietid var en ’fed tid’, og jeg var med i mange sociale ting med mine studiekammerater. Jeg lærte dem mest at kende gennem studiegrupper, hvor vi samledes for at støtte hinanden i læsningen. Jeg sørgede for at hænge i med studierne, så jeg gennemførte min uddannelse med et godt resultat.

 

VEJEN TIL DET FØRSTE JOB

Som nyuddannet søgte jeg mange job. Jeg kom også til mange samtaler, men alligevel gik der et år, før jeg blev tilbudt et job – til gengæld fik jeg 2 tilbud samtidig.

Jeg fik min far til at ledsage mig til jobsamtalerne, så jeg ikke skulle bruge energi på at finde ud til et fremmed sted. Da jeg havde fået jobbet, besøgte jeg min nye arbejdsplads med en mobility-instruktør fra Instituttet for blinde og svagsynede, der hjalp mig med at lære stedet at kende.

Jeg tror, at jeg blev tilbudt begge job, fordi jeg selv foreslog, at jeg kunne starte på fuld tid med løntilskud i en form for prøveperiode. Desuden havde den virksomhed, jeg sagde ja til, tidligere haft en synshandicappet ansat.

Efter prøveperioden blev jeg ansat på fuld tid på ordinære vilkår.

 

MIT JOB I DAG

I dag er jeg ansat som sagsbehandler i staten, hvor jeg udarbejder lovforslag, besvarer henvendelser vedr. indholdet af gældende lovgivning og deltager i tværgående politiske projekter.

På arbejdet ligner min hverdag meget de andre sagsbehandleres, bortset fra at jeg scanner sagerne ind og får dem læst højt af computerens talesyntese. Jeg har en personlig assistent 20 timer om ugen, der blandt andet hjælper mig med at ordne sagerne, så jeg nemt kan finde rundt i dem.

 

Logo af Københavns Kommune