Gode råd til undervisere og studiesteder

billede af metalskilt med ordet help

GODE RÅD TIL UNDERVISERE OG STUDIESTEDER

Som blind eller svagsynet kan man gennemføre langt de fleste studier, bl.a. takket være hjælpemidler, studiematerialer og sekretærhjælp, som kan søges i Kvalitets- og tilsynsstyrelsen via SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte).

Uddannelsesstedet kan dog også spille en afgørende rolle i forhold til at fjerne eventuelle barrierer undervejs.

Følgende er en række generelle råd til alle uddannelsessteder samlet af IBOS' studievejledere.

INDLEDENDE SAMTALE

Tag en indledende samtale med den studerende før semesterstart, så eventuelle behov bliver afdækket fra starten.
Det giver erfaringsmæssigt en bedre studietid.

STUDIEBØGER

Studerende, som får bøgerne indlæst eller scannet, har brug for at få semesterplaner og litteraturlister i god tid, så deres bøger kan blive gjort tilgængelige til semesterstart. Ofte kan det tage mange uger.

TAVLEUNDERVISNING

Sørg for, at alt, hvad der skrives på tavlen eller står på overheads eller powerpoints, læses højt.
Det er i øvrigt en fordel for alle studerende.

UNDERVISNINGSMATERIALER

Det er en stor hjælp for blinde og svagsynede studerende, hvis noter, overheads og powerpoints gøres tilgængelige i elektronisk format. Enten via intranettet eller på en mail.
Og gerne før undervisningen, så er det lettere at deltage aktivt, når man ikke kan se tavlen.

INFORMATIONSSØGNING

Det er på flere måder en fordel, hvis I som uddannelsesinstitution har trådløst netværk. F.eks. kan blinde eller svagsynede studerende logge på med egen pc med kompenserende programmer ved f.eks. informations-søgningskurser og dermed have mulighed for at deltage på lige fod.

EKSAMEN

For mange blinde og svagsynede tager det længere tid at læse.
Derfor kan det være nødvendigt at få ekstra tid ved skriftlige eksaminer.

Har man mange hjælpemidler, der skal flyttes kan det være en fordel at få lov at afholde eksamen i eget hjem.

Nogle studerende kan være afhængige af at få eksamenstekster på lyd. Her er det vigtigt at bestille disse i god tid.

GRUPPEARBEJDE

Gruppedannelse er ofte en meget visuel proces.
Undersøg om den blinde eller svagsynede studerende har brug for hjælp til at komme med i en gruppe. Det kan også være en hjælp, hvis grupperne er sammensat på forhånd.

Du er altid velkommen til at kontakte IBOS' Studievejledning for mere information.

Kontakt

Anne Bjørkmann

Anne Bjørkmann

Studievejleder
Tlf.: 39 45 23 63

Kontakt

Janny Reinhardt Lam

Janny Reinhardt Lam

Socialrådgiver
Tlf.: 39 45 23 19

Kontakt

Dorthe Randahl Nielsen

Dorthe Randahl Nielsen

Ungdoms- og Studievejleder
Tlf.: 39 45 25 51
Logo af Københavns Kommune