Om gruppearbejde

Billede af en gruppe der arbejder

Blinde og svagsynede og gruppearbejde

Gruppearbejde er en arbejdsform som bliver mere og mere udbredt på de fleste uddannelser, og som mange vil stifte bekendtskab med senere i arbejdslivet i form af teamsamarbejde.
Det er en arbejdsform, som udfordrer deltagernes samarbejdsevner.
Studerende og elever med synshandicap kan nogle gange opleve det som svært at komme med i gruppearbejdet og at være en del af det.

Derfor har IBOS lavet denne vejledning med en række gode råd omkring
gruppearbejde for studerende med nedsat syn.

FORBEREDELSE

God forberedelse er det første skridt på vejen mod et succesfuldt gruppearbejde.
Sørg for i god tid at få et møde med din lærer eller projektvejleder.
Gør opmærksom på de specielle behov du har.
Det kan være at du pga. dine hjælpemidler eller lysforholdene har brug for, at gruppearbejdet foregår i et bestemt rum.
Det kan også være, at du er afhængig af lydbøger og derfor har behov for at kende temaet for gruppearbejdet eller en evt. litteraturliste i god tid, så litteraturen er klar, når gruppearbejdet går i gang.

Ofte er det dog jer selv der vælger emnet for gruppearbejdet, og her kan du med fordel være den der foreslår emnet.
På den måde kan du vælge et emne, hvor der allerede findes tilgængelig litteratur.

En anden god måde at forberede sig på er at sætte sig ind i de mere generelle regler for, hvordan man arbejder i grupper, og hvordan man kan undgå konflikter i gruppen.

Det kan fjerne din egen usikkerhed i forhold til, hvordan man arbejder sammen i grupper, men det kan også give bonus, hvis de andre oplever, at du har gode konstruktive forslag til, hvordan I kan arbejde sammen.

Du kan finde henvisninger til litteratur i højre side

AT BLIVE EN DEL AF EN GRUPPE

Det er en god idé at fortælle om dit synshandicap. Det behøver ikke være nogen lang præsentation, men de fleste seende ved intet om synshandicap, og derfor kan lidt konkret information være med til at afmystificere deres forestillinger.
Fortæl lidt om hvor meget og hvordan du ser, og gør f.eks. dine medstuderende opmærksom på, at når de hilser, vil det være en fordel, at de siger dit navn også, da du ikke kan se dem.

Du skal være bevidst om, hvilke begrænsninger synshandicappet sætter for din deltagelse i gruppearbejdet, men du skal være mindst ligeså bevidst om, hvilke ressourcer du har, så dine medstuderende ikke er i tvivl om, at selv om der måske er nogle ting, som du ikke skal sættes til, så er du på andre punkter en ressource for gruppen.

Du skal altså finde en god balance i præsentationen.

Og husk så, at der til gruppearbejde ofte knytter sig en social dimension. Så det at blive del af en gruppe handler også om at tage del i sociale sammenhænge, som f.eks. byture eller fællesspisninger.

ROLLER

Du skal være opmærksom på, at der er mange forskellige roller, der skal udfyldes i et gruppearbejde. Som studerende kommer I med forskellige forcer, som det gælder om at udnytte bedst muligt.

Det vil være en fordel for dig selv, hvis du hurtigt melder ud, hvad du vil tage dig af, så har du langt større mulighed for at udfylde en rolle, som du er god til, og samtidig slippe for de ting, der er svære.
Eksempler på roller i gruppearbejdet kan være koordinator, igangsætter, skriver, korrekturlæser, ”den der samler op og har overblik”, interviewer, ”aktiv lytter”, coach m.fl.

BRUG AF HJÆLPEMIDLER

Som studerende har du brug for at være mobil, når der skal arbejdes i grupper.
Ofte foregår arbejdet i skiftende lokaler eller hjemme hos gruppens medlemmer.
En bærbar computer eller en Braille Lite er derfor vigtige arbejdsredskaber, så du altid har dit notatapparat med dig med eventuelle opslagsværker og anden litteratur.

Igen er det vigtigt, at du kort får forklaret dine medstuderende i gruppen, hvad dit synshandicap indebærer i forhold til dine arbejdsprocesser.
Det bedste er, at beskrive helt konkret, hvordan du arbejder. F.eks. at du læser dine bøger på computeren eller på CCTV, eller hvad en Braille Lite eller et zoomtekstprogram er, og hvordan man bruger dem.

Det er også vigtigt, at du får gjort opmærksom på, at du ikke altid har den samme adgang til litteraturen, som de andre i gruppen, eller at det kan være svært eller måske helt umuligt at følge med, hvis den fælles redigering af teksten foregår med papir og blyant.

Her kan du hjælpe dig selv og gruppen, hvis du i de konkrete situationer selv kommer med løsninger til, hvordan du kan være med i processen bedst muligt.
Redigering kan f.eks. ligeså godt foregå på din computer som på papiret.

Husk at det er dig, der er eksperten, når det gælder kompenserende arbejdsmetoder i forhold til dit synshandicap. Du kan ikke forvente, at de andre umiddelbart er opmærksomme på disse ting.

Hvis du er afhængig af CCTV eller en stor ekstern skærm, kan du lave aftaler med gruppen om, at I arbejder hjemme hos dig, eller du kan evt. få en aftale med dit uddannelsessted om, at din gruppe arbejder i et bestemt rum, hvor du kan låse CCTV’et inde.

Arbejder du med talesyntese, er det en god idé med en ørehænger i det ene øre; så kan du følge med i diskussionen med det andet øre, og dine medstuderende slipper for at høre med.

Er du skriver i gruppen og zoomtekstbruger, kan du evt. lave splitskærm eller skiftevis slå Zoomtekst til og fra, så dine medstuderende også kan følge med på skærmen.

En løsning på redigeringsproblemerne kan også være, at du i den indledende planlægningsfase foreslår, at redigeringsarbejdet foretages af nogle enkelte personer. Det er ikke absolut nødvendigt, at alle sidder sammen og redigerer teksten. Faktisk kan det nogle gange være ret ineffektivt.

LITTERATURSØGNING

Ofte er der informationssøgningskurser i starten af studiet. Spørg ind til dette ved den indledende samtale med studiestedet, så det evt. kan planlægges, hvordan du kan være med på kurset.

Måske skal der installeres Zoomtekst på bibliotekets computer, eller også kan du via trådløst netværk få lov til at koble dig på institutionens netværk.
Det kan også være, du har brug for at have en sekretær med til kurset.
Sekretæren er i det hele taget en vigtig person for mange synshandicappede studerende i litteratursøgningen.
Brug sekretæren til at slå op i indholdsfortegnelser og litteraturlister.

Se også IBOS' vejledning om brug af sekretærbistand i venstre side af menuen.

Hvis du bruger digitale studiematerialer, er det i dag muligt at få råscannet bøger eller kapitler hos Studiebogservice (www.studiebogservice.dk) næsten fra dag til dag, som du kan skimme for at få overblik over, om det er noget du kan bruge til i forbindelse med gruppearbejdet.

Men vær samtidig opmærksom på, at hvis du skal have bøger i Daisy-format, kan det tage flere uger fra du bestiller, til du har bogen, og derfor er planlægning vigtig.

Lav en aftale med studiestedet om, at gruppearbejdet planlægges i god tid, så du kan nå at have litteraturen, når det går i gang.

HVEM HAR ANSVARET FOR AT DU FÅR ET GODT GRUPPESAMARBEJDE?

Som nævnt er det dig, der har ansvaret for at få meldt ud, hvor du har nogle begrænsninger og finde løsninger til et godt samarbejde, som også tager hensyn til dine behov.

Derfor er det så vigtigt at få lavet nogle klare aftaler både i selve gruppesamarbejdet og med uddannelsesstedet, så de kan tage de nødvendige hensyn.

HVOR ER DER HJÆLP AT HENTE?

Hvis du har spørgsmål vedr. gruppearbejde eller har problemer i forbindelse med et gruppearbejde, er du altid velkommen til at henvende dig til Studievejledningen på IBOS.
Vi går også gerne med til de indledende samtaler med studiestedet, hvis der er
behov for det. Derudover henviser vi gerne til andre studerende, som kan give deres erfaringer med gruppearbejde og synshandicap videre.

På Studielisten har du desuden mulighed for at kontakte andre studerende med synshandicap og diskutere emnet med dem. Læs mere om Studielisten i menuen i venstre side.

Du er altid velkommen til at kontakte Studievejledningen på IBOS, hvis du har spørgsmål omkring gruppearbejde. Se kontaktoplysninger i menuen til højre.

Kontakt

Anne Bjørkmann

Anne Bjørkmann

Studievejleder
Tlf.: 39 45 23 63

Kontakt

Janny Reinhardt Lam

Janny Reinhardt Lam

Socialrådgiver
Tlf.: 39 45 23 19

Læs mere om gruppearbejde


Arno Kaae: "Gruppeproces og - problemer"

Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: "Problemorienteret
projektarbejde - en værktøjsbog", Roskilde Universitetsforlag 1997

Logo af Københavns Kommune