Gå-hjem-møde

Illustration til gå hjem møde KUA med en der læser bog og har lidt store briller
Målgruppe Elever og studerende, som går på SU-berettigede uddannelser.
Tid og sted24. august 2017 klokken 14.00-17.00 i Faculty Lounge, Københavns
Universitet, Emil Holms Kanal, Bygning 23, 1. sal, 2300 København S.

Efter klokken 17.00 vil der være fælles hygge og spisning.

Varighed

3 timer.
Formål og IndholdKom og bliv klogere på studiestøttetimer via SPS.
Sammen med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som bevilger SPS, har vi i øjeblikket fokus på, hvordan du som elev eller studerende med synshandicap kan bruge studiestøttetimer.
Studiestøttetimer gives som regel af en faglærer eller en ældre studerende og er en kompenserende ydelse, som du som synshandicappet kan bruge i undervisningssituationer, som er så visuelle at det kan være svært selv med de øvrige kompenserende ordninger på plads at følge med i undervisningen.

På dette gå-hjem-møde vil vi gerne dele viden og udveksle erfaringer sammen med jer, der enten har brugt ordningen eller tænker, at det kunne være en ordning I enten kunne have haft brug for eller kunne få brug for.

Formålet med dagen er dels at give jer viden om ordningen, og dels at få jeres input til en fremtidig vejledning til sps-vejlederne om emnet. Der vil være kaffe og the og kage under mødet, og efter mødet serverer vi sandwich og sodavand, og der vil være mulighed for at netværke og dele andre erfaringer uformelt.
Program
  • Oplæg ved Tina Thøgersen, Aarhus Universitet.
    Tina er selv blind og arbejder med studiestøtteordningen på Aarhus Universitet. Tina vil fortælle om sine erfaringer med ordningen og komme med eksempler på støtten.
  • Erfaringsudveksling og vidensdeling.
  • Tilgængelighedskonsulent på KU Lotte Persson slutter af med en kort orientering om, hvordan der bliver arbejdet med fysisk tilgængelighed for blinde og svagsynede på Kø-benhavns Universitets nye campus på Amager.
praktiske oplysningerHvis du kommer langvejs fra, kan vi refundere dine transportudgifter med billigste offentlige transportmiddel.
Vi laver fælles mødested både på Københavns Hovedbanegård klokken 13.30 og ved Islands Brygge metrostation klokken 13.45 for jer, der ikke har været på KUA før. Giv besked ved tilmelding om du vil benytte dig at dette tilbud, så får du nærmere besked om mødested.

Kontakt

Anne Bjørkmann

Anne Bjørkmann

Studievejleder
Tlf.: 39 45 23 63
Logo af Københavns Kommune