Om IBOS' Hjælpemiddeludstilling

Foto af ur

HJÆLPEMIDDELUDSTILLING OG -RÅDGIVNING

Hjælpemiddeludstillingen på IBOS er et unikt tilbud for alle, der har brug for rådgivning og vejledning omkring hjælpemidler, til mennesker med synshandicap.

Hjælpemiddeludstillingen sælger ikke hjælpemidler, men kan henvise til forhandlere såvel i Danmark som i udlandet.

LANDSDÆKKENDE GRATIS RÅDGIVNING

Hjælpemiddeludstillingen er landsdækkende og tilbyder gratis rådgivning til blinde og svagsynede, samt synskonsulenter, kommunale sagsbehandlere, konsulenter fra DBS, pårørende, studerende og medarbejdere inden for sundhedsvæsenet og andre, der har en interesse i hjælpemidler for mennesker med synshandicap.

Hjælpemiddeludstillingen er specialiseret i hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for blinde og svagsynede.
Det kan være fra det helt lavtekniske - som skærekasser eller spillekort med store symboler - til det sidste nye indenfor it-hjælpemidler som iPads eller apps, der kan få en smartphone til at fungere som hjælpemiddel.

UNIK SAMLING AF HJÆLPEMIDLER

Hjælpemiddeludstillingen har en unik samling af hjælpemidler - også dem, der normalt ikke ses i Danmark.

Hjælpemiddeludstillingen er bemandet med personale, som hele tiden holder sig fagligt opdateret om nye hjælpemidler og viden på området.

Det foregår både ved kontakt til et stort net af leverandører, producenter og forhandlere i Danmark og udlandet og ved at deltage i, samt orientere sig om, danske og internationale messer med nye hjælpemidler.

Man er altid velkommen til at ringe med et spørgsmål, for at få et godt råd eller for at lave en aftale om at komme og prøve hjælpemidlerne.

Man kan også sende en mail eller lægge en besked på telefonsvareren, så vender vi tilbage med et svar.

Kontakt

Birgit Christensen

Birgit Christensen

IKT-konsulent og Leder af Hjm.udstilling
Tlf.: 39 45 24 24

BEMÆRK

Udstillingen har ikke længere faste åbningstider. Se nedenfor.

Åbningstider

Hjælpemiddelinformationen og Hjælpemiddeludstillingen giver råd og vejledning om synshjælpemidler. Man kan ringe eller maile og hvis man vil se nærmere på hjælpemidlerne, kan man aftale tid for et besøg.

Logo af Københavns Kommune