Væveværkstedet

Billede af væveværkstedet på IBOS
VæveværkstedBeskrivelse
målgruppeVæveværkstedet er for borgere med synsnedsættelse og blindhed og anden fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, som derfor har vanskeligt ved at få beskæftigelse på ikke-beskyttede arbejdssteder. For at få bevilget beskyttet beskæftigelse er det et krav, at man ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, herunder aktivering, revalidering, fleksjob og skåne-job. Målgruppen for væveværkstedet er personer under 65 år, der har lyst til at beskæftige sig med et meningsfuldt håndværk.
normeret varighedIndividuelle tilrettelagte vilkår.
lovgivningLov om social service § 103.
indhold og formål

På IBOS' væveværksted får målgruppen en bred viden om vævning og lærer at mestre et håndværk i trygge rammer. Væveværkstedet tilbyder målgruppen forhøjet livskvalitet ved at indgå i et meningsfuldt fællesskab med ordnede forhold og godt arbejdsklima.

Væveværkstedet tilbydes som en aktivitet, hvor man er fast tilknyttet i værkstedets åbningstider mandag - torsdag mellem kl. 8.00-15.00. Den daglige arbejdstid kan dog tilrettelægges individuelt og efter den enkeltes formåen.

På væveværkstedet lærer borgeren at væve og at håndtere de forskellige redskaber. Når borgeren har lært håndværket, deltager man i produktionen. Der bliver lavet brugsting så som viskestykker, tørklæder og hængekøjer. Der bliver også lavet interiørting som f.eks. kludetæpper, duge og puder.

 

Undervisningen indeholder følgende:

  • Opsætning af væven
  • Redskabslære
  • Vævning i forskellige teknikker og materialer

Udover det daglige arbejde deltager borgeren i værkstedets sociale sammenhold og de aktiviteter der iværksættes, så som skoleudstilling, udflugter og studieture.

boopholdDet er muligt at bo på IBOS.

Kontakt

Anna Grabowski Öberg

Anna Grabowski Öberg

Teamleder, Værksted og Aktivitet
Tlf.: 39 45 23 33

Kontakt

Lars Sewerin Henriksen

Lars Sewerin Henriksen

Socialrådgiver
Tlf.: 39 45 23 29

Bo på IBOS

Det er muligt at bo på IBOS.

Læs mere om IBOS' bo-afdeling ved at klikke her

Logo af Københavns Kommune