Prøvelejlighed

Billede af en prøvelejlighed på IBOS
Prøvelejlighed Beskrivelse
Introduktion IBOS råder over to prøvelejligheder, en der bruges til unge fra den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og en, der bruges af bo-afdelingen. Lejlighederne er på 30 m2 og indeholder to værelser, lille entre, bad/ toilet og køkken. Lejlighederne er møbleret med kommode, skrivebord, seng, stuebord og stol samt indbygget skab. Der er lille ovn og mikroovn, lille køleskab, to kogeplader og kaffemaskine i køkkenet.
IBOS sørger for sengetøj og håndklæder.

Prøvelejlighederne bruges primært til kursister/beboere på IBOS, men kan også fungere som et selvstændigt tilbud for andre blinde og svagsynede, der ikke er tilknyttet IBOS.
Kontakt IBOS for at høre mere.
FormålAt give en borger mulighed for at prøve at bo for sig selv og kunne udrede evt. støttebehov.
MålgruppePersoner over 18 år med nedsat syn eller blindhed, som skal flytte i egen bolig og har brug for at få udredt deres støttebehov og fremtidige bo-form. f.eks. om man skal bo alene eller i bo-fællesskab.
IndholdI et prøveforløb får borgeren udleveret penge til udgifter og skal selv kunne lægge budget, planlægge indkøb og styre sin økonomi i perioden. Borgeren skal selv kunne klare rengøring, tøjvask, personlig hygiejne samt enkel madlavning. Borgeren skal også kunne definere egne behov, så en evt. fremtidig hjemmehjælper kan bruges konstruktivt.

LovgivningServiceloven § 85.
VarighedIndividuelt, typisk en måned.

Kontakt

Lars Sewerin Henriksen

Lars Sewerin Henriksen

Socialrådgiver
Tlf.: 39 45 23 29
Logo af Københavns Kommune