Print
·
Sitemap
Billede af skulpturen Livshjulet foran Instituttet for blinde og svagsynede

Projekter

AF-KLARING

Formål

Projekt AF-KLARING arbejder målrettet med personlige og arbejdsmæssige kvalifikationer med henblik på at forbedre borgerens muligheder for at blive (gen)integreret på arbejdsmarkedet.

Målgruppe
AF-KLARING er et 12 ugers afklaringsforløb for borgere med nedsat syn og / eller andre funktionsnedsættelser, som har behov for afklaring og opkvalificering for at blive arbejdsmarkedsparate. AF-KLARING er tilrettelagt i forhold til kundeserviceområdet med anvendelse af telefon og computer.

Teoretisk fundament og menneskesyn
Vi arbejder ud fra en holistisk rehabiliterings tankegang og et positivt menneskesyn, hvor empowerment og anerkendende kompetenceudvikling er centrale elementer.

Metode
AF-KLARING indeholder 4 hovedelementer: afklaring i egne personlige og faglige styrker, opkvalificering, og en afsluttende udredning til borgeren selv og til kommunen.

Borgeren vil i afklaringsforløbet modtage IT undervisning i forhold til kundeservice opgaver indenfor Word, Excel, Outlook og Internet samt, så vidt det er muligt, deltage i de daglige arbejdsgange og afprøve forskelligartede kundeserviceopgaver.
Borgerens færdigheder afprøves i et aktivt erhvervsmiljø i Høje Tåstrup - sideløbende med kompetenceafklaringen. Således omsættes teori til praksis i en kombination af undervisning, arbejde og personlig afklaring.

I AF-KLARING er kompetencer, skånehensyn og arbejdsglæde 3 nøglebegreber, hvis personer med funktionsnedsættelser skal opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kompetenceafklaring
Under hele forløbet arbejdes der med et "kompetencekort", som er et redskab, der tager udgangspunkt i ressourceprofilens punkter. Kompetencekortet består, udover en klassisk CV-del, af to dele, nemlig en række fokuspunkter:

1. Faglige kompetencer, herunder sproglige, IT, service og sociale kompetencer

2. Personlige kompetencer, herunder mødestabilitet, evne til at modtage / udføre instrukser, samt motivation og personlig indstilling

Borgeren inddrages dagligt i valg af fokuspunkter og vurderer selv sit kompetenceniveau både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Desuden arbejdes der mål-rettet med afklaring af arbejdstid og skånebehov samt fremtidigt jobmål realistisk i forhold til handicappet.

Anerkendende kompetenceudvikling
Der tages udgangspunkt i:
- Hvor er borgeren lykkedes i sit arbejds- og/eller privatliv indtil nu?
- Hvilke styrker har borgeren i sin nuværende situation og hvordan kan de anvendes i et fremtidigt arbejde?

Der arbejdes desuden med borgerens selvværd og selvtillid gennem empowerment og coaching.

Formålet er at
- øge borgerens kendskab til sig selv og opmuntre til udvikling
- få bevidsthed om eget potentiale
- få fokus på egne ressourcer

Mål og målsætning
Borgeren arbejder med, hvad vil det sige at sætte sig et mål og hvordan man sikrer sig, at målet nås.
Opfølgning og evaluering prioriteres således højt under hele forløbet.

Personlige kvalifikationer
Borgeren finder frem til sine personlige kvalifikationer og lærer at adskille de personlige og sociale kompetencer, med henblik på at bringe sin personlighed i spil og komme ind på arbejdsmarkedet.

Empowerment coaching
Borgeren tilbydes løbende coachingsamtaler med det formål at:
- hjælpe den enkelte med at finde ud af, hvad pågældende vil og kan
- identificere hvad der evt. hindrer at opnå det
- medvirke til at borgeren udnytter sit fulde potentiale

Afsluttende udredning og anbefaling
Ved forløbets afslutning modtager kommunen:
- ICF baseret udredning
- kopi af borgerens kompetencekort
- vurdering af arbejdsmarkedsparathed
- vurdering af kursistens samlede kompetencer, skånehensyn samt fremtidige jobmulighed
Herunder arbejdstid i forhold til et fremtidigt job
- forslag til videre indsats

Visitation
Borgeren henvises til AF-KLARING gennem sin sagsbehandler i kommunen.

Pris
Der er et gebyr per borger for deltagelse i 12 ugers AF-Klaring på 9.500,- kr.
Evt. særlige hjælpemidler eller andre særlige behov, der ikke er indeholdt i AF-KLARING bevilges særskilt.

Instituttet for Blinde og Svagsynede www.ibos.dk er et landsdækkende rehabiliteringscenter for unge og voksne med nedsat syn. Instituttet tilbyder rådgivning, vejledning, undervisning og uddannelse. Med cirka 130 medarbejdere fra en lang række fagområder udbyder Instituttet en tværfaglig indsats. Arbejdet sker altid i tæt samarbejde med borgerens hjemkommune. Instituttet skræddersyr også kurser på alle områder inden for synshandicap, herunder Projekt AF-KLARING, som er udviklet i samarbejde med virksomheden Telehandelshuset.

Telehandelshus www.telehandelshus.dk er en socialøkonomisk virksomhed. Det vil sige, at Telehandelshus driver virksomhed gennem telemarketing med henblik på at oprette arbejdspladser for ledige, herunder fortrinsvis ledige med synshandicap. Konkret betyder det, at THH geninvesterer sit økonomiske overskud for at opfylde dette formål. Telehandelshuset er en velfungerende telemarketing- og uddannelses-virksomhed beliggende centralt ved Høje Tåstrup station.

Instituttet for Blinde og Svagsynede og Telehandelshus har mange års succesfuld erfaring for samarbejde ift projekter og senest omkring telemarketing - og kundeserviceuddannelsen. Sammen har vi i dag en betydelig anerkendt kompetence indenfor jobtræning, kompetanceafklaring og uddannelse på disse områder.

Projekt AF-KLARING
Projektet er bevilget af Arbejdsmarksstyrelsen.

Kontaktoplysninger
Visitator socialrådgiver, Instituttet for Blinde og Svagsynede Susanne Hermansen, tlf. 39 45 25 45
Uddannelsesansvarlig, Telehandelshus Connie Hasemann, tlf. 39 40 01 09

AHVITED

Instituttet er i samarbejde med andre europæiske lande gået med i et projekt, der handler om taktile materialer og om fjernundervisning.

Ideen er at videreudvikle ”Talking tactiles” (talende taktiler) således, at der kan skabes taktile materialer, der kan aflæses eller afkodes på en elektronisk plade. Til hvert taktile materiale der produceres, skal der også skabes lydfiler, sådan at den blinde eller svagsynede kan få læst sit taktile materiale højt. Yderligere vil det være muligt for den enkelte bruger at lægge egne lydfiler ind efter behov.

Medarbejdere i Rådgivningen skal stå for at gennemføre en tilbundsgående analyse af problemstillinger i forbindelse med levering af taktilt materiale til blinde og svagsynede via fjernundervisning.

Projektet, som er 3 årigt, støttes af EU via Sokrates programmet.

 

Kontaktperson: Datainstruktør John Gudmandsen jg@ibos.dk

Til top

Foretagsomhed indenfor sundhedsområdet

Foretagsomhed indenfor sundhedsområdet er et udviklingsprojekt.  Formålet med projektet er at udvikle pædagogiske modeller for foretagsomhed på voksenområdet indenfor social- og sundhedsområdet. 

 

Svenske Yrkesinstitutet leder projektet.

 

Til top

GAT4PRoVIP

GAT4PRoVIP - Guidance, Advice and Training for parents and relatives of persons with vision impairment.

At være pårørende til en person, der har mistet synet, kan være en svær situation at befinde sig i, da problemer med synet har indflydelse på relationen til vedkommende. Tilmed er de pårørende ofte ladt alene med hvordan de kan forholde sig til alle forandringerne.

Gat4PRoVIP gør information, vejledning og træning tilgængeligt på nettet og gør det dermed muligt for de, der tager sig af personer med synsnedsættelse at finde informationer og hjælp til, hvordan de kan forholde sig til alle forandringerne.

Start med at lære mere online på www.GAT4PRoVIP.eu

Her kan man

Lære om øjet
Lære om følelsesmæssige reaktioner
Lære om hjælpemidler
Læse om hvordan andre har klaret situationen
tale med andre i et chat forum
Finde links til yderligere information


Projektet er gennemført under ledelse af RNC i Storbritannien og med partnere i Rumænien, Tyskland, Tyrkiet samt med støtte fra EU Kommisionen.

Kontaktperson: Projektkoordinator Dorthe Marie Degn dmd@ibos.dk
 

Til top

Grundtvig 2, læringspartnerskaber

Grundtvig 2, læringspartnerskaber er et Sokrates program (EU projekt). Det er et 3 årigt projekt, som er bevilget for første år. Projektets titel er: MDVI ACTIVE Project. Det står for: Multiply Disabled and Visually Impaired Citizens´ Active and Creative Transition for Inclusion through Vocational Training and Education.

Det overordnede formål med projektet er at deltagerne, gennem transnationalt samarbejde, undersøger og identificerer emner vedrørende livslang læring for multihandicappede mennesker med synshandicap i forbindelse med deres udvikling henimod at blive aktive borgere.

Der er 9 lande med i projektet. Vi mødes 2 gange om året, men arbejder sammen over nettet. Desuden udvikler hvert land et nationalt netværk bestående af partnere, som alle arbejder med målgruppen: Multihandicappede med synshandicap. Erfaringer fra nationale netværk opsamles i det transnationale samarbejde.

 

Til top

ICFproVIP

ICFproVIP
IBOS er aug. 2009 blevet del af et internationalt vidensudvekslings-partnerskab om implementering af ICF (International Classification of Function) på synsområdet. Projektet hedder i forkortet version ICFproVIP.

ICF sproget og koderne arbejder vi som i det øvrige sundhedsvæsen også med at udvikle på synsområdet for at kunne sætte fokus på ressourcerne hos den enkelte, skabe en fælles referenceramme og et fælles sprog for professionelle på tværs af faggrænser. Hermed håber vi at bidrage til at den enkelte borger i sidste ende vil opleve en bedre kvalitet i udredninger og rehabiliteringsindsats.

ProVIP hentyder som andre EU-projekter med samme endelse (fx KnowProVip) til at det handler om fortsat opkvalificering af professionelle på synsområdet til gavn for personer med nedsat syn. VIP er her en forkortelse af Vision Impaired Person som betyder person med nedsat syn på engelsk.

Partnerskabet er to-årigt og involverer besøg på og af søster-institutter i Bulgarien, Holland, Tyskland, Rumænien, Frankrig og Irland.
I november 2010 skal IBOS afholde slutkonferencen.

Indtil da håber vi at få lært en masse om, hvordan de andre anvender ICF til glæde for IBOS´ eget hjemlige ICF projekt.

 

Kontaktperson: Projektkoordinator Dorthe Marie Degn

dmd@ibos.dk

 

Til top

Kernekompetence-projektet

Kernekompetence-projektet har som mål at opretholde og udvikle kernekompetence i de respektive fagmiljøer. At implementere internationale forskningsresultater og erfaringer fra udviklingsarbejder i den danske synsverden.  At medvirke til at udvikle denne ekspertise på dansk og internationalt niveau, og at beskrive kvalitetsniveauer i det faglige arbejde.

 

Læs om projektet på Det landsdækkende synsråds hjemmeside.

 

Til top

KnowProVip

Projektet KnowProVip sigter mod at forbedre og styrke uddannelse, viden og ekspertise for professionelle, der arbejder med personer med synshandicap.

Projektet vil især formidle viden om tre udvalgte grupper af synshandicappede:
• Flygtninge og indvandrere
• Ældre (60+)
• Døvblindblevne

Hovedmålgrupperne for KnowProVip er de fagpersoner, der har en viden om synshandicap og arbejder med undervisning af personer med nedsat syn: lærere, ADL- og mobilityinstruktører, terapeuter og speciallærere. Den indirekte målgruppe er de synshandicappede selv og deres pårørende. Enhver forbedring på området vil i sidste ende komme dem til gavn, og dette projekt skaber og formidler ny viden om ovennævnte specifikke grupper.

På baggrund af det kursusmateriale, der er udviklet i projektet ProVipTrain (2004-2006 med Institut Monteclair i Frankrig som koordinator) vil projektet gennemføre følgende aktiviteter:

• Rapportering om situationen i de enkelte deltagerlande med særligt fokus på de tre målgrupper

• Oprettelse af nationale Advisory Boards
• Udarbejdelse og test af tre kursusmoduler for fagfolk, der arbejder med synshandicappede
o Flygtninge og indvandrere
o Ældre (60+)
o Døvblindblevne
• Udformning og formidling af pædagogiske retningslinjer
• Afholdelse af formidlingsaktiviteter og afsluttende internationalt seminar på IBOS September 2009

Partnere er foruden IBOS (lead partner): BFW-Düren og BFW-Halle, D; NCBI, IR; Koniklijke Visio, NL og Institut Montelair, F

For yderligere informationer se www.knowprovip.dk

Kontaktperson: Projektkoordinator Dorthe Marie Degn dmd@ibos.dk


 

Til top

RFID-afmærkning

Rådgivningen har besluttet at kaste sig ud i et projekt, der skal afprøve mulighederne i af-mærkning med de såkaldte RFID'er. En RFID (står for "Radio Frequency IDentification") er en lille chip, der indeholder en stump information, der kan kaldes frem ved at holde en RFID-læser hen til chip'en. Chip'en kan have mange størrelser og faconer, og de kan anbringes hvor som helst.

 

Billede af RFID tags og tag-læser

 

 

Eksempler er på medicinemballage, så brugeren kan få oplyst indhold, dosering, bivirkninger..., eller i tøj eller på varer, så registrering af kvalitet, køb og betaling kan ske, uden at kunden skal have kort eller penge op af lommen. RFID-læseren kan f.eks. indbygges i mobiltelefonen, så det ikke er nødvendigt at have et specielt apparat med, når informationerne skal aflokkes RFID'en. Et meget konkret eksempel på brug af RFID-teknologien er bagagehåndteringen i lufthavne, hvor det til enhver tid er muligt at finde lige nøjagtigt den kuffert, der alligevel ikke skal med flyet - vel at mærke uden at skul-le tømme flyet først!

Rådgivningens projekt går ud på at afmærke afdelingens døre med RFID'er, der så kan indeholde information om, hvem der sidder bag døren, hvilken funktion vedkommende har osv. Når der kommer gæster til Instituttet, kan de få et overblik over huset via en taktil model (når det bliver rigtigt avanceret med understøttelse af lydinformationer). Derefter kan de så begive sig ud i den rigtige retning med en RFID-læser i hånden og så selv finde frem til den rigtige dør eller person - eller hvad vi nu har valgt skal være informationen.

En anden idé på tegnebrættet er afmærkning af CD'er. Chip'en kan så indeholde den in-formation, som seende typisk henter fra omslag på bøger eller musik-CD'er. Chips'ene er nemlig så små og lette, at de ikke forstyrrer ligevægten på CD'en. Desuden er de billige at fremstille, og kun fantasien (og lidt teknik) sætter grænsen for informationerne.

 

Kontakt: Datainstruktør John Gudmandsen