Print
·
Sitemap
klaver

Pianostemmer

§
Lov om aktiv socialpolitik § 46, kapitel 6 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §32

 

Varighed
3½ år samt 14 dages forpraktik
Ansvarlig
Bjarne Knudsen
T
39 45 23 40

Målgruppe

Personer over 18 år med normal hørelse og god rytmesans.

De studerende skal kunne færdes selv og fungere socialt med andre.

Det er en fordel at spille et instrument.

 

En eksamineret pianostemmer kan stemme et klaver eller et flygel professionelt. De fleste pianostemmere er selvstændige og arbejder over hele landet i både privat og offentligt regi. Man kan også blive ansat i pianoforretninger eller andre større musikforretninger.

Undervisningen på pianostemmer-uddannelsen foregår først og fremmest via praktisk træning. Uddannelsens hovedfag er stemning og reparation af klaver og flygler, hørelære og klaverspil. Derudover er der fag som it, regnskabsføring, dansk forretningssprog og samfundsfag. Uddannelsen bliver afsluttet med en stemmerprøve ved eksterne censorer.

Når de studerende er klar til det, får de stemmeopgaver for private kunder.

Inden de studerende bliver optaget, skal de deltage i 14 dages forpraktik. Her bliver de introduceret til faget og får mulighed for at prøve, hvad det vil sige at arbejde som pianostemmer. Underviserne vurderer under forpraktikken, om den enkelte har forudsætninger for at blive pianostemmer.

Se også

Formål

Formålet med Pianostemmer-uddannelsen er, at den studerende bliver fagligt kvalificeret til at kunne få og fastholde beskæftigelse inden for pianostemmerfaget.