Opskrift på ny jobskabelse

foto af en synhandicappet medarbejder i Telehandelshuset foran hans pc-skærm
.

Kombinationen af individuel støtte og synsspecifik viden ser ud til at få flere blinde og svagsynede i arbejde eller sikre at de beholder jobbet, når synet forværres eller arbejdsgange ændrer sig.

Det er konklusionen på et IBOS-projekt, som gennem to år har udviklet nye metoder til at forbedre den dystre beskæftigelsesstatistik, hvor kun hver tredje af Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder er tilknyttet arbejdsmarkedet og bare 11 procent er ansat på almindelige vilkår. Erfaringerne tyder på, at både arbejdsgivere og synshandicappede har brug for et ekstra skub for at finde sammen.

”Vi har bevist, at med den rette synsfaglige indsats kan man flytte folk. En væsentlig del af indsatsen går ud på dels at ruste den ledige til at håndtere sit synsproblem i en arbejdssammenhæng og dels at skabe kontakt til en konkret arbejdsgiver og give ham tillid til, at synskompenserende teknikker og hjælpemidler kan overvinde de fleste udfordringer,” siger Lise Plagborg, projektleder på Ny Praksis.

Behov for individuelle forløb

51 personer har været tilknyttet projektet Ny Praksis siden 2011. De er en blandet skare af akademikere, mellemuddannede og ufaglærte med det fællestræk, at de har et svært synshandicap og er ledige eller i risiko for at miste deres job. Derudover tilhører de en gruppe, som kommunerne sjældent ved, hvordan de skal hjælpe i arbejde, fordi seks ud af ti kommuner kun har højst fem blinde eller stærkt svagsynede borgere.

”Pointen er også, at gruppen ikke er ens, de har vidt forskellige behov. I den ene yderlighed har vi deltagere, som kun fik få timers specifik coaching, mens andre var i tæt kontakt med os flere gange om ugen og i flere år. Men for alle gælder, at vejen til arbejdsmarkedet kræver individuelle forløb, og at de tilrettelægges bedst ud fra en højtspecialiseret viden om synshandicap,” siger Lise Plagborg.

Projektdeltagernes individuelle forløb blev sammensat af ingredienser som blandt andet udredning af syn og behov for hjælpemidler, afklarende samtaler om personlige og faglige ressourcer, praktik i virksomheder og specifik træning i at kommunikere sit synshandicap, præsentere sig for en arbejdsgiver eller at komme til og fra arbejde eksempelvis med blindestok.     

Generelt gælder dog, at ser ud til at være behov for tre nye tiltag for at få blinde og stærkt svagsynede i beskæftigelse. 

Opsøg kontakt til arbejdsgivere

En opsøgende, tillidsbaseret kontakt til mulige arbejdsgivere er en af nyskabelserne i Ny Praksis.

”Hvis man ringer og siger, at jeg er synshandicappet og søger job, siger mange arbejdsgivere nej for en sikkerheds skyld, fordi det lugter af bøvl og de bliver usikre. Man skal i stedet skabe en relation og aftale et møde, så problemerne ikke er abstrakte men kan formuleres konkret, og man kan lave en plan for, hvordan de løses. I det synsfaglige miljø er der ikke tradition for opsøgende kontakt til virksomheder, men vi skal turde bruge vores synsfaglige viden. Vi kan sælge tillid til arbejdsgiverne, fordi vi oftest har mødt og overkommet de fleste udfordringer før,” siger Lise Plagborg.

Ny Praksis har desuden bekræftet, at det virker, at ledige kommer i praktik eller løntilskud på en potentiel arbejdsplads.
”Du nedbryder processen i små dele, og man skal for eksempel ikke betale løn fra dag et, men kan lære vedkommende at kende og finde ud af hvad hun kan, før man beslutter sig for, om man vil ansætte. Det har flere fået job på,” siger Lise Plagborg.

Synsproblemet skal erkendes

Derudover viser Ny Praksis- erfaringerne, at der er grund til at efterlyse en større indsats for at ruste synshandicappede selv til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. For det er langt fra nok at være fagligt dygtig til sit fag.

”Nogle har ikke accepteret deres synsnedsættelse og kan have en urealistisk forestilling om, hvad de magter og ikke magter. Andre kommunikerer måske deres synshandicap på en uhensigtsmæssig måde, hvor al fokus er på det, der ikke virker. I begge tilfælde må man arbejde med problemet, inden man tager kontakt til arbejdsmarkedet. Det skal vi turde sige højt, og det er kommunerne nødt til at acceptere, selvom det tager tid,” siger Lise Plagborg.

Manglende sociale kompetencer kan også skyldes, at det som synshandicappet kan være svært at få mulighed for at udvikle de færdigheder.

”Af misforståede hensyn har man måske ikke fået lov at komme med på lejrskole eller i erhvervspraktik. Vi ved også, at mange slås med isolation og ensomhed og har svært ved at deltage i gruppearbejde så de mangler nogle af de mere diffuse færdigheder, som arbejdsgivere forventer,” siger Lise Plagborg.

I form til selv at tage ansvar

I Ny Praksis har coachsamtaler og mentorstøtte været måder at give deltagerne indsigt i, hvilke personlige problematikker, de skulle arbejde med.

”De stærkeste ledige bliver hurtigt i stand til selv at tage initiativer, mens andre skal holdes fast for at tingene ikke går i stå. Vi har tænkt på forløbene som en slags fitness-program, hvor du har brug for en personlig træner i begyndelsen, og efterhånden som du kommer i bedre og bedre form kan du så overtage mere og mere ansvar selv,” siger Lise Plagborg.

Det tredje behov som Ny Praksis-erfaringerne viser, er netop, at mange har gavn af en koordinator, som bygger bro mellem de forskellige aktører, der er involveret. Det kan være kommunen, arbejdspladsen, en øjenlæge og jobcentret.

”Det er helt centralt, at alle instanser arbejder sammen, og det er desværre ikke en selvfølge. Men det er følsomt, for hvis der går tre uger fra en person begynder på en arbejdsplads til de bevilgede hjælpemidler dukker op, så kan vedkommende allerede være røget ind i en helt forkert rolle, som betyder, at det ikke ender med en ansættelse,” siger Lise Plagborg.

Ikke alle kan hjælpes

Cirka 30 af deltagerne i Ny Praksis blev vurderet arbejdsmarkedsparate, og af dem kom 12 i arbejde på ordinære eller særlige vilkår, mens 6 blev hjulpet til at fastholde deres job. For en mindre gruppe viste pension sig at være det rigtige svar på deres situation.

”Man må se i øjnene, at en del af vores målgruppe ikke er parate til arbejdsmarkedet.

Det er upopulært at sige højt i disse tider, hvor beskæftigelse er svaret på alle problemer. Men det nytter ikke, hvis man for eksempel ikke kan bruge it og hjælpemidler, slet ikke kan se sig selv udefra med arbejdsmarkedets øjne eller helt basalt ikke har brugt sit fag i mere end ti år. Så er man altså ikke fit, og vejen til god form kan godt være for lang,” siger Lise Plagborg.
 
Hvis du vil høre mere om IBOS’ synsfaglige arbejdsprøvning, jobcoaching eller mentor-støtte, kan arbejdsmarkeds-udviklingskonsulent Lise Plagborg kontaktes på lpl(at)ibos.dk.

9 RÅD TIL FAST ARBEJDE

Erfaringerne fra Ny Praksis-projektet tyder på, at det ofte kræver noget ekstra for en blind eller stærkt svagsynet at få et fast, ordinært arbejde:

1) Vær fagligt dygtig og opdateret
2) Erkend din synssituation
3) Lær at bruge hjælpemidler
4) Få styr på transport til/fra job
5) Samarbejd med det offentlige
6) Forstå uskrevne/sociale regler
7) Forstå arbejdsgiverens logik
8) Forklar dit syn kort og enkelt
9) Lær at kommunikere på seendes præmisser

 

Logo af Københavns Kommune