OVERRASKENDE EFFEKT PÅ NEGLEKT

foto af det lyspanel som bruges i NVT-udredningen til at afgøre hvilke specifikke synsproblemer der skal trænes.
.

Han ved godt, at han er blind på højre øje, men han tror faktisk selv, at venstre øje fungerer. Lige indtil den dag i januar 2013, hvor Jan Svendsen går en tur ned ad IBOS’ kontorgang og får at vide, at han overser samtlige elleve orange stjerner, der er sat op på døre og karme for at teste, hvad han kan se.

”Det er virkelig skræmmende, for jeg aner ikke, at det er så galt fat med mig, at jeg faktisk ikke ser en brik,” siger Jan Svendsen.

Instituttets ergoterapeut Gitte Thranum Haldbæk er også fortvivlet. På det tidspunkt er det en udbredt opfattelse på hjerneskadeområdet, at der ikke er noget at stille op for mennesker, som har både hemianopsi og neglekt. Det betyder, at de ikke bare mangler synet i halvdelen af synsfeltet, men også mangler indsigt i, hvad de ikke ser. Alligevel vælger ergoterapeuten at tilbyde Jan Svendsen et såkaldt NVT-forløb, hvor den tidligere arkitekt og bygningskonstruktør indøver en særlig bevægelse med hovedet, som skal sikre, at han får øje på det, der ligger i hans blinde vinkel. Og til alles overraskelse kan han efter fire måneders intensiv træning se 75 procent flere orange mærker, end han kunne første gang.

”Resultatet er så overbevisende, at vi sammenlagt med erfaringerne fra en anden borger må sige, at det er muligt at kompensere for det tabte syn også hos personer med neglekt. Det er ret epokegørende,” siger Gitte Thranum Haldbæk.

ET OVERSET PROBLEM
I dag kan Jan Svendsen derfor igen færdes på egen hånd i Københavns gader og stræder, sådan som han ofte gjorde, indtil en cykeltur uden hjelm endte på asfalten med fatale følger. Han slog hovedet alvorligt, døde et øjeblik, blev genoplivet og lå i koma i flere uger, og det var først langt henne i den efterfølgende genoptræning, at nogen opdagede, at der også er noget helt galt med hans syn.

”Jeg troede, der var hul i alle glas og kopper, for når jeg hældte noget op, så løb det ud på bordet. Det viste sig, at jeg ikke kunne se i halvdelen af venstre øje,” siger Jan Svendsen.

Op mod en tredjedel af alle, der får en hjerneskade på grund af hjerneblødning eller blodprop i hjernen, mister ligesom Jan Svendsen evnen til at se i den ene side af øjet, fordi hjernens synscenter eller synsnerven er beskadiget. Det viser sig for eksempel ved, at de støder ind i ting og andre mennesker, oplever at den ene side af alle ansigter ligesom forsvinder, eller at halvdelen af deres tallerken forsvinder. Tidligere har der ikke været nogen hjælp at hente.

"Synsproblemer efter en erhvervet hjerneskade er et overset område, fordi al fokus akut er rettet mod at få patienten til at overleve, og derudover har man ikke vidst, hvad man skulle stille op med det manglende syn," siger Gitte Thranum Haldbæk.

EN AUTOMATISERET ØJENÅBNER

Det ved man nu, hvor flere mobility-instruktører på IBOS er certificeret i den australske NVT-metode, der er en forkortelse for Neuro Vision Technology. Personer med anopsi vender sig typisk mod den side, hvor de stadig har klart syn, men med NVT-træningen lærer de i stedet at bruge muskulaturen i øjne og nakke til at dreje hovedet mod deres blinde side og scanne, hvad der er dér. Det udvider i praksis deres synsfelt. For Jan Svendsen har det været en afgørende opdagelse.

"Det er bogstavelig talt en øjenåbner. Jeg ser på en anden måde nu, fordi jeg har lært, at der er steder i mit synsfelt, jeg ikke kan stole på. Når jeg skal over vejen, vender jeg for eksempel hele kroppen mod venstre, for jeg kan ikke være sikker på at se det hele, hvis jeg bare drejer hovedet. Før NVT-teknikken har jeg prøvet at tåge rundt i trafikken uden at ane, hvor jeg var og uden overhovedet at være klar over, hvor farligt det var for mig," siger han.

Ifølge Gitte Thranum Haldbæk er det normal adfærd hos mennesker med neglekt.

"Man er ikke bevidst om, at der er noget i den ene side, som man ikke ser. Man kan sammenligne det med, at man heller ikke ser, hvad der er bag ens ryg. Med NVT får man ikke den bevidsthed tilbage, men man automatiserer nogle nye bevægelser og gør det til en vane at dreje sit hoved med en særlig scanningsteknik. Det er en kæmpe lettelse for mange at nå dertil, og det kan have stor betydning for den øvrige genoptræning, fordi synet er så central en del af det at lære eksempelvis at bevæge sig eller læse igen," siger hun.

Foreløbig har godt 50 personer været igennem et NVT-forløb på IBOS, der i gennemsnit varer 22 timer. Der er indsamlet systematiske resultater fra cirka tyve af deltagerne, som indgår i arbejdet med at samle erfaringer til at påvise evidens for metodens effekt.

Hvis du vil høre mere om NVT-metoden, kan Gitte Thranum Haldbæk kontaktes på gth(at)ibos.dk

 

 

 

Logo af Københavns Kommune