Unge med synshandikap: Vi kan flyve

Foto af ung, der svæver i lufttunnelen, og instruktør

I et 13 meter højt tårn blæser fem propeller luft op med 210 km i timen. En efter en læner en gruppe unge sig ind over luftstrømmen og lægger sig på luften. De flyver.

De unge er kursister på IBOS, og deres lærere har givet dem en udfordring ud over det sædvanlige: At svæve, mærke vægtløshed og være fri i luften. Ideen opstod efter, at ungeteamet havde skrevet og opført et teaterstykke om en rumrejse til fantasiplaneten ’Hikkipu’.

”Vi skal ud og flyve.” Sådan lød den korte meddelelse fra lærerne, og reaktionerne var mange og forskellige: ”Nej tak,, ”Det har jeg ikke lyst til,” ”Hvad snakker I om???” ”Sjovt...” og ”Oh f… shit,” lød det fra de unge.

Men det var alvorligt ment. Af sted tog otte kursister og tre undervisere, og nu er det de unges tur til at mærke på egen krop, hvad det vil sige at være vægtløs.’

Grundige forberedelser

Instruktørerne hos firmaet bag vindtunnelen har forberedt sig grundigt. Den heftige vind larmer, og derfor er kommunikationsformen almindeligvis tegnsprog.

Til denne dag er der opfundet nye tegn, som de unge med synshandikap kan se: Et prik under hagen betyder ’kig op’, og bøjer instruktøren en af de unges ene arm, skal hun eller han selv bøje den anden.

Efter grundig instruktion er ungeteamet klar til at hoppe i flyverdragterne og gå op i tårnet. Om lidt skal de prøve såkaldt ’bodyflight’ i en vindtunnel.

De andre tør, så tør jeg også

Lærke Egeberg, som går på IBOS’ ungekursus, syntes det lød spændende at prøve at flyve. Men samtidig så skræmmende, at hun på forhånd havde besluttet sig for at stå på sidelinjen og kigge på.

På selve dagen blev hun dog overtalt til at tage flyverdragt, handsker, briller og ørepropper på og gå med op i tårnet. Efter at have oplevet de andre lægge sig ind på luftstrømmen en efter en, ændrede hun mening: Hun vil ikke være den eneste, der ikke prøvede.

”Det var overvældende, men jeg overvandt min generthed og frygt, og det var sjovt og fedt,” siger Lærke Egeberg.

Kan mere ende de tror

Susanne Borglit, der er ergoterapeut og underviser i ungeteamet, fortæller, at mange var skeptiske ved tanken om at skulle flyve:

”De unge er vant til at være forsigtige, og der er passet godt på dem hjemmefra. Men oplevelser, som at stå på en scene i en teaterforestilling, at spille julekoncert for en større forsamling eller at skulle tage skridtet ind i en vindtunnel er med til, at de unge mærker, at de kan mere, end de tror,” siger hun.

”Det har gjort mig mere selvsikker”

Det har Lærke Egeberg erfaret. De sidste par måneder har hun brudt mange grænser. Ud over at prøve vindtunnelen har hun også deltaget i julekoncerten på IBOS, og hun endte med at spille en af hovedrollerne i ungeteamets årlige teaterstykke. Og det til trods for at hun som udgangspunkt ikke ville spille musik for andre eller tale på en scene.

”Det har gjort mig bare lidt mere selvsikker,” siger hun og fortæller, at hun har haft en tendens til at sige nej, men nu vil hun i fremtiden sige mere ja.

En anden elev fra IBOS’ særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, Mads Lund Poulsen, var derimod ikke i tvivl om, at han ville prøve at flyve, men han havde en helt anderledes oplevelse af flyveturen.

”Det var pissehamrende ubehageligt. Jeg havde ingen kontrol over min krop,” siger Mads Lund Poulsen, men han er alligevel tilfreds med at han gjorde det og afviser ikke at ville prøve igen en anden gang.

Fællesskab giver mod

Det er Susanne Borglits erfaring at trods skepsis og en lejlighedsvis voldsom oplevelse, så både kan og tør de unge tage udfordringer op. Ikke mindst når det sker i fællesskab.

”Et udfordrende miljø er med til at give de unge selvtillid, og med udgangspunkt i udfordrende men trygge oplevelser, som de har i fælleskab, flytter mange sig fra ikke at turde eller at tro, at de ikke kan, til at få mere selvtillid og udvikle sig,” siger hun.

I den synsspecifikke undervisning af unge på IBOS afspejler det sig blandt andet i mobility, altså det at færdes uden at kunne se. Nogle unge har svært ved at tage den hvide stok i brug, men overvinder sig selv og deres generthed, ofte inspireret af at de tør andre ting – som for eksempel at flyve.

”De unge finder ud af, at mange ting ikke er så farlige, som de måske tror. De kan og skal lære, at de kan meget mere, end de selv tror, og i fælleskab har vi fokus på at se deltaljerne, så både små og store ryk i deres udvikling bliver tydelige,” siger Susanne Borglit.


Læs mere om IBOS’ ungekurser og STU på dette link.

 

 

Logo af Københavns Kommune