Nyt i Danmark: Ekkolokalisering

Foto af en der lytter

Klik, klik, klik. Christopher Jensen er på vej ned ad en gang og ’klikker’ sig frem til den dør, han skal ind ad. Den 27-årige studerende, som mistede det meste af synet i en fyrværkeriulykke for 13 år siden, bruger ekkolokalisering, når han skal finde vej.

Teknikken sammenlignes somme tider med en flagermus’ orientering ved brug af tilbagekastede lydbølger. Når mennesker med synsnedsættelse benytter sig af ekkolokalisering, klikker de med tungen mod ganen og bygger langsomt viden op om, hvad den lyd, der kommer tilbage, fortæller om mulige forhindringer forude.

Til næste år introducerer IBOS teknikken i Danmark.

I mørke blev hørelsen anderledes

Christopher Jensen begyndte at eksperimentere med at knipse sig frem, da han opdagede, at når det blev mørkt om aftenen, kunne han høre nye ting i forhold til i dagslys.

En instruktør i orientering og mobility, O&M – altså det at færdes på egen hånd med synsnedsættelse – fra IBOS opfordrede ham til at fortsætte og gav ham den grundlæggende træning i at klikke med tungen mod ganen.

”Den lyd, man kan lave med sin stok, forandrer sig, når underlaget forandrer sig. Når jeg klikker med tungen, er det den samme lyd hver gang, og så lærer jeg, hvad ekkoet betyder – om der er en busk eller en sten foran, for eksempel. Jeg bygger et bibliotek af lyde,” siger Christopher Jensen.

Pinligt at lave lyde med munden

Ekkolokalisering er indtil nu ikke brugt systematisk i Danmark. Forklaringen kan være de mange muligheder for elektronisk navigation, eller at nogle mennesker føler det akavet eller pinligt at lave lyde med munden.

”Jeg har mest tænkt over bagefter, hvorfor jeg ikke ’klikkede’ i den eller den situation. Der er noget forfængelighed der. Bare det at tage en stok i hånden var en kæmpe grænse at overskride for mig, og jeg gjorde det først, da jeg ikke kunne se noget som helst,” siger Christopher Jensen.

”Man kan have en forestilling om, at det er lidt flovt at lave lyde med munden, fordi det ligger så fjernt fra det, man plejer at gøre, og man forestiller sig, hvad andre vil tænke. Men jeg føler mig ikke længere hæmmet. Der er jeg nok blevet mere iskold,” siger han.

Nemt, billigt og præcist

Den mulige generthed ved at lave kliklyde er en ulempe, som kan vejes op imod fordelene ved ekkolokalisering, for eksempel at metoden er gratis at bruge, eller at hjælpemidlet er ens egen tunge, gane og ører, som hverken er besværlige at tage med sig, fylder eller skal lades op.

Og at ekkoet giver præcise informationer om omgivelserne, netop fordi der er kort afstand mellem mund og ører.

”For mig at se er ekkolokalisering ikke et mirakel fra oven, og metoden skal selvfølgelig ikke udelukke andre metoder. Men den vil formodentlig give mening for mange, og de skal selvfølgelig have muligheden,” siger Lone Dyekjær, der er leder af IBOS’ uddannelser for synsprofessionelle, og som står for arbejdet med at introducere ekkolokalisering i Danmark.

Inklusion og naturlig træning

Uddannelseslederen ser flere fordele ved ekkolokalisering.

”Nogle synes, at mobility skal bygges på IT og social IT. Men det er også vigtigt at arbejde med sig selv, og her er ekkolokalisering helt oplagt både som pædagogisk redskab og i forhold til borgerens arbejde med at opleve verden,” siger Lone Dyekjær

”Samtidig giver det mulighed for situeret læring, altså at man lærer i de omgivelser, man faktisk er i. I det store perspektiv giver ekkolokalisering muligheder for inklusion og deltagelse,” siger hun.


Følg med i IBOS’ kursustilbud til både professionelle, pårørende og mennesker med synsnedsættelse på dette link.

Læs artikel om amerikanske Daniel Kish, der er ekspert i ekkolokalisering, på dette link.

 

 

Logo af Københavns Kommune