Lyst styrker tilgængelighed bedre end lovgivning

Foto af Susanna Laurin

Vigtigheden og nytten af tilgængelighed kan de fleste skrive under på, og så kunne man tro, at det er klogt at få en lov på området underskrevet.

Men lovgivning er ikke nødvendigvis løsningen. Det mener Susanna Laurin, der er administrerende direktør i Funka Nu. Det svenske firma rådgiver myndigheder og firmaer i Sverige og internationalt om tilgængelighed og forsker i området.

”Lovgivning sætter regler for minimumsmål men bliver i praksis til standarden. Man kommer nok et stykke videre, men man kommer ikke rigtig langt," siger Susanna Laurin.

Minimum bliver til reglen

Observationerne er gjort både i Sverige og internationalt, for eksempel i Norge, hvis antidiskrimineringslov vedtaget i Stortinget tidligere i år ses som EUs strengeste. I Sverige findes lovgivning for tilgængelighed i byggeri, mens der ingen lov er for IT-tilgængelighed. Men landet roses igen og igen for den høje grad af tilgængelighed for mennesker med handikap, både i den fysiske verden og i forhold til information og IT.

"Der er det vores erfaring, at den frie udvikling er mere modig og opfindsom. Se bare, hvad der sker på IT-området. Sverige har ingen lovgivning for IT-tilgængelighed. Alligevel er der ingen grænser for, hvad for eksempel indkøbere kræver og tør prøve af for at gøre hjemmesider, apps og anden teknologi tilgængelig for mennesker med handikap,” siger Laurin.

Som illustration af sin pointe, sammenligner Susanna Laurin tilgængelighed på informationsområdet med tilgængelighed i den fysiske verden. I nybyggeri er der regler for døråbningers bredde, højden på et eventuelt dørtrin, hvor håndtaget på et vindue skal sidde og meget andet. For eksempel også for, hvor meget fri gulvplads der skal være i et køkken. Den regel skal sikre, at en kørestol kan vende uden at støde mod køkkenskabe eller andre forhindringer.

”Hvis det i en paragraf står skrevet nøjagtig, hvor mange centimeters fri gulvplads der skal være, så kan man være sikker på, at den radius bliver standard, og vel at mærke ikke én centimeter mere,” siger hun.

Mangel på dyb forståelse

Susanna Laurin mener, at lovgivning ligefrem kan hindre innovation indenfor tilgængelighed.

"Vi ser flere forskellige ting ske, når man indfører love på området. Man må selvfølgelig forholde sig til, at tvang sjældent giver lyst til virkelig at gøre noget ved en problemstilling. Samtidig bliver minimumskravene til mål i sig selv. Og der bliver fokuseret på de konkrete krav i stedet for at arbejde med forståelse for behovet," siger hun.

"En lovtekst giver ingen dyb forståelse. Den skaber nærmere opmærksomhed på lige præcis at overholde reglerne og så ikke mere."


Fokus på teknik i stedet for på indhold

På internationalt plan er kravene til web-tilgængelighed beskrevet i Web Content Accessibility Guidelines 2.0 (WCAG 2.0). Bag guiden står The World Wide Web Consortium (W3C), som er en international sammenslutning af medlemmer, hvor blandt andet handikaporganisationer er repræsenteret.

"WCAG 2.0 er udmærket men ikke nok," siger Susanna Laurin og henviser til, at der for eksempel ikke står noget om mobilteknologi eller smartphones i den seneste udgave af dokumentet fra 2008.

"Samtidig har WCAG 2.0 fokus på teknik. Det skyldes blandt andet, at tunge, industrielle aktører har gjort deres indflydelse på teksten, mens der ikke har været mange brugerorganisationer med i arbejdet. For eksempel står der, at hvis der står et svært ord i en tekst, skal man med et enkelt klik kunne få forslag til et synonym. Men hvad med at bruge et nemt ord i første omgang? Det menneskelige og ikke-tekniske kommer ikke med," siger Laurin.

Danmark halter efter

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er kun delvist enig med Funka Nus direktør.

”Selvfølgelig er det et fantastisk godt udgangspunkt, hvis det falder naturligt for producenter, at deres produkter skal være tilgængelige allerede fra tegnebrættet. Men sagen er, at lovgivning er nødvendig, hvis vi for alvor skal rykke noget. Tilgængeligheden i Danmark og for så vidt også i Sverige ligger eksempelvis lysår fra tilstandene mange steder i USA, hvor det er et lovkrav, at produkter og bygninger skal være tilgængelige. Og det var først med lovgivningen at der for alvor skete noget,” siger Thorkild Olesen.

Netop i disse dage overværer Thorkild Olesen FNs evaluering af Danmarks forhold til Handicapkonventionen i Geneve, og her er lovgivning et centralt emne.

”I Danmark lader vi det være op til de gode viljer at efterleve den konvention, vi selv har skrevet under på. Det betyder, at vi i Danmark mildest talt er noget fodslæbende for at sikre lige vilkår for alle. Jeg er ret sikker på, at lovgivning ville hjælpe gevaldigt på tempoet,” siger Thorkild Olesen.

EU-standard bliver lov i 2016

Funka Nu har siden 2008 deltaget i arbejdet med at udvikle den kommende EU-standard for krav til tilgængelighed ved anskaffelser af IT til den offentlige sektor. Standarden skal blandt andet sikre, at producenter af udstyr og programmer får fælles og ens retningslinjer at arbejde ud fra.

”En ting, som gør standarden god, er, at den indeholder både tekniske og funktionelle krav. Det gør den selvfølgelig også kompliceret,” siger Susanna Laurin.

"En lov er selvfølgelig et vigtigt symbol. Men på mange områder giver lovgivning ikke altid en stor ændring eller effekt i forhold til de behov, mennesker med handikap har i hverdagen. Der må man se på, om det er mere effektivt at arbejde med, hvorfor tilgængelighed er vigtigt," siger Susanna Laurin.

Standarden skal senest 31. december 2015 være gjort til lov i alle EU-lande og således regulere alle offentlige IT-anskaffelser.


Læs mere om Susanna Laurins pointer om lyst over lovgivning på Funka Nus hjemmeside på dette link.

Læs mere om WCAG og guidelinens mangler på dette link.

Besøg Funka Nus hjemmeside på dette link.

 

Logo af Københavns Kommune