Job-system overser mennesker med handikap

Foto af mobilitystokke

.
Har man et alvorligt synstab, hørenedsættelse eller psykisk sygdom, er chancen for at få et almindeligt job meget lille, også selvom man er fagligt kvalificeret. Politikerne har aldrig for alvor sat handling bag principperne fra 1993 om ligebehandling af mennesker med handikap. Det dokumenterer samfundsforsker Finn Amby i en ny ph.d.

Amby viser, at yderst få af 166 lovforslag på beskæftigelsesområdet siden 1992 har handlet om at få handicappede i job. Og at jobcentrene ikke gør ret meget for at rådgive og hjælpe gruppen, ligesom arbejdsgivere tøver med at ansætte et menneske med handikap i forhold til at ansætte personer fra andre udsatte grupper.

”Det er dystre resultater og efterlader ledige med handikap på herrens mark. Man har gjort gruppen usynlig i beskæftigelsespolitikken, og jeg tror endda, der er en forestilling blandt politikere om, at det faktisk går meget godt. For man har ikke sørget for systematisk at få lavet undersøgelser, som viser, hvordan det reelt står til,” siger Finn Amby.

Hul imellem uddannelse og job

Statistikken taler ellers sit eget, tydelige sprog. Kun hvert tiende medlem af Dansk Blindesamfund og cirka 40 procent af alle personer med handikap er i arbejde. Ifølge Finn Amby opstår problemet i det øjeblik, eksamensbeviset er i hus.

I uddannelsessystemet har mennesker med handikap ret til specialpædagogisk støtte så som hjælpemidler og støttesamtaler, men færdiguddannede har ikke krav på en håndsrækning til at finde et job.

”Lovgivningen slipper folk, når de er færdige med en uddannelse, og tager først hånd om dem igen, når de står med en konkret arbejdsgiver. I perioden imellem er der faktisk ingen rettigheder. Erfaringen viser ellers, at der er brug for eksempelvis coaching om, hvilke konsekvenser ens handikap har, og om man realistisk kan matche et job. Vi ved også, at det er vigtigt for arbejdsgivere, at man selv har styr på, hvilken kompensation, man skal bruge,” siger Finn Amby.

Ligeså 'svære' som langtidsledige

I sin afhandling har Finn Amby spurgt 331 personaleansvarlige, om de vil ansætte en person med handikap. 55 procent svarer, at sandsynligheden er ’begrænset’ eller ’meget begrænset’. Det er en langt mere negativ holdning end arbejdsgivere har til at ansætte personer over 55 år eller mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

”De vurderer mulighederne for at ansætte mennesker med handikap på linje med at ansætte langtidsledige, som traditionelt vurderes som den vanskeligste ledighedsgruppe overhovedet. Svaret er ikke at opstille firkantede forpligtelser for virksomhederne, man skal hellere skabe et beskæftigelsessystem, der har ressourcer og er konkret forpligtet til at hjælpe handikappede i arbejde,” siger Finn Amby.

Jobcentre mangler systematisk indsats

Nøglen til større job-succes for mennesker med handikap ligger ifølge Finn Amby hos landets jobcentre. Hans undersøgelse viser, at indsatsen er både lille og usystematisk, også blandt chefer og medarbejdere med særligt ansvar for ledige med handikap.

De færreste jobcentre ved, hvor mange ledige med handicap de har, og få spørger til det ved den første samtale med en arbejdsløs. Kun 18 procent af jobcentrene har særlig opmærksomhed på handikap i de individuelle samtaler i ledighedsperioden, og mindre end en tredjedel tilbyder vejledning om konsekvenserne af et handikap og særlige kurser for gruppen. Derudover har blot få kommuner mål for, hvor mange ledige med handikap, de skal hjælpe i arbejde.

”Det er meget spredt fægtning, og generelt har jobcentrene ikke særlig fokus på handikappede. Jobcentrene er i en presset situation, så når de ikke er forpligtede til at gøre noget særligt for gruppen, tager de ikke af sig selv højde for det. Hvis det skal have opmærksomhed, er man nødt til at stille krav om det politisk,” siger Finn Amby.

Behov for erkendelse uden for osteklokken

Det er ifølge Finn Amby politikernes ansvar at få flere med handikap i arbejde, for det er politikerne, der har forsømt at følge op på deres egne beslutninger om ligebehandling.

”Der er ikke lavet mekanismer, så man kan se, om intentionerne lykkes, ligesom man heller ikke forpligter de enkelte sektorer præcist nok til at kunne tjekke, om de lever op til det. Vi skal starte med, at beskæftigelseslovgivningen rummer rettigheder, så mennesker med handikap kan få hjælp blandt andet på jobcentrene,” siger han.

Finn Amby ved, at mange af hans pointer allerede er kendt blandt ansatte og frivillige på handikapområdet.

”Men det hjælper ingenting, at man går rundt inde i osteklokken med den viden. Det er i det generelle system, der skal være en erkendelse, hvis det skal ændres. Det håber jeg, at resultaterne i min ph.d. kan bidrage til,” siger han.

 

 

Logo af Københavns Kommune