Knuser SKJULTE IKT-PROBLEMER

IBOS EDB-tekniker

Hvad gør en receptionist uden syn, når søgesystemet i virksomhedens telefondatabase ikke vil samarbejde med oplæsningsprogrammet Jaws? Og hvad gør en hotelmedarbejder med samme handikap, når det nye bookingsystem kun viser, om værelserne er ledige, ved hjælp af farver, hun ikke kan se?

De venter på, at IBOS’ datamatiker finder frem til den ofte ganske lille detalje i IT-programmernes koder, som skal ændres, for at den specialiserede arbejdssoftware fungerer sammen med synskompenserende computerprogrammer og dermed bliver tilgængelige.

Den tekniske problemknuser er Bent Børgesen, og han får opgaven, når der er tale om yderst komplicerede IKT-udfordringer.

”Hvis man bare bruger Outlook, Word og andre standardprogrammer på jobbet, er det enkelt for mine kolleger at installere og tilpasse dem til programmer, der kan læse højt eller forstørre tekst for en person med nedsat syn. Men når vi møder et ukendt eller specialiseret program på en arbejdsplads, er jeg detektiven, som dykker ned i detaljerne efter en løsning,” siger Bent Børgesen.

SYSTEMATISK JAGT PÅ FEJLKILDER

Det er typisk IT-systemer udviklet særligt til bestemte branchers specifikke opgaver, som volder problemer. Det kan være programmer til sagsbehandling, projektstyring, mødebooking og telefonomstilling eller til avancerede matematiske beregninger og statistikker. De er svære at tilpasse til programmer som Jaws, Zoomtext og Magic, og eftersom Bent Børgesen sjældent kender programmerne på forhånd, går han på systematisk jagt efter fejlkilden.

”Det er simpel trail and error. Jeg prøver mig frem, tester forskellige kombinationer en for en, på forskellige maskiner og i forskellige versioner af programmet, indtil jeg opnår det resultat, vi ønsker,” siger Bent Børgesen.

TILFREDSSTILLENDE AT FOLK KAN BEHOLDE DERES JOB

Arbejdet foregår ofte i computerprogrammernes såkaldte back end, der for de fleste kun giver uforståelige beskeder i kodesprog. Men med sin programmeringsuddannelse ved Bent Børgesen, hvad der er på spil i de alenlange kombinationer af tegn og bogstaver, som giver softwaren præcise og nødvendige kommandoer.

Derfor kunne han ændre koderne i tale-programmet Jaws, så receptionisten nu kan søge på et navn og via piletasterne få læst højt fra listen over eksempelvis alle medarbejdere med fornavnet Peter, indtil et tryk på enter-knappen stiller opkaldet videre til den rigtige. Tilsvarende kunne farvekoderne på hotelværelserne omkodes til en talebesked, der siger ”optaget,” ”ledig” eller ”under rengøring,” som synonymer for den røde, grønne og gule farve.

”Det er en stor tilfredsstillelse, hver gang du finder en løsning, så nogen kan beholde deres arbejde eller passe det uden hjælp fra andre,” siger Bent Børgesen.

GRAVER SIG NED I PROBLEMERNE

Når tiden tillader det, leder han også efter svar på it-problematikker, som gør privatlivets computerbrug nemmere for mennesker med synshandikap. For eksempel var det Bent Børgesen, som fandt ud af, hvordan NemID kunne blive tilgængelig i den forrige udgave af styresystemet Java. Og lige nu forsøger han at få talesyntese til at virke på en computer, der er brudt helt sammen og skal have geninstalleret Windows 7 og 8 via en reetablerings-cd.

”Det er virkelig nørdede arbejdsgange, så du har brug for uforstyrrede dage til at grave dig helt ned og grundforske i et problem bid for bid,” siger han.

Telefonen ringer derfor sjældent på Bent Børgesens kontor. Men det skyldes også, at han er svær at forstå for almindelige mennesker. Når han taler, fletter ord som Java, Nvedia, Directx, grænseflade, batch-filer og LISP-koder sig ind i sætningerne – så det meste kommunikation med omverdenen om EDB-ekspertens arbejde blivelr overladt til kollegerne.

”Jeg er tekniker og absolut ikke pædagogisk, så jeg ved godt, at jeg risikerer at gøre folk mere forvirrede,” siger han med et grin.

Logo af Københavns Kommune